Vidya Vahini - Den højeste videns kildevæld -Af Sathya Sai Baba

Kapitel 1  Kapitel 2  Kapitel 3  Kapitel 4  Kapitel 5 Kapitel 6  Kapitel 7  Kapitel 8  Kapitel 9  Kapitel 10  Kapitel 11 Kapitel 12  Kapitel 13  Kapitel 14  Kapitel 15  Kapitel 16  Kapitel 17  Kapitel 18  Kapitel 19
Forord
home
Baba har præciseret, at ordet Vidya, der er anvendt til denne Vahini (tankestrøm/kildevæld), betyder: Det (ya) der oplyser (vid). Det er denne betydning, der fremhæves i udtryk som Atma Vidya og lignende, eller endog navnet Vidyagiri der er givet til Prasanthi Nilayam’s skoleområde, der omfatter Institute of Higher Learning. Baba gør os opmærksom på den relative mindre gavnlige uddannelse, der omhandler teorier, logiske slutninger, begreber, gisninger og fortolkninger. Den Højere Lærdom fremskynder og udvider den universelle indre længsel efter at kende til og blive til sandhed, godhed og skønhed: sathyam, sivam, sundaram. Baba er kommet som menneske blandt mennesker på en frivillig mission for at rette den uret, der er påført menneskeheden på grund af den fanatisk blinde jagt efter verdslig uddannelse. Menneskeheden er nødt til at komme på ret køl på livets rejse. Menneskeheden har en meget foruroligende slagside og kan gå til grunde i havets dyb. Den verdslige uddannelse får menneskeheden til at synke ned i det bundløse dyb. Alene Vidya kan afhjælpe dette.

Fra sin barndom har Baba fremstået som en underviser, en guru, som landsbybeboerne elskede at kalde Ham. Uden tøven advarede Han de ældre i Puttaparthi, skolernes lærere og kasternes ledere mod grusomheder imod dyr, udnyttelse af arbejderne, åger og spil, pedanteri, analfabetisme, hykleri og pragt. Gennem vittighed og morsomhed, parodi og satire, sange og skuespil latterliggjorde og reformerede den unge teenager-lærer det samfund, der ærede og tolererede den form for ondskab. Ved hjælp af Bhajans, der blev sunget i kor af mandlige og kvindelige grupper, mindede Han dem om de universelle menneskelige værdier: Sandhed, rigtig handling, fred, kærlighed og ikke-vold. Dette skete så tidligt som i 1943, hvor Han var knapt 17 år. Dette var de grundlæggende erhvervelser, som Vidya, den højere viden, kan skænke tilhængerne.

Da Han var Herren Krishna, sagde Han følgende til Arjuna: ”Adhyaatma Vidya, Vidyaanaam.” ”Blandt alle former for Vidya, er jeg Atma Vidya” (Atma Vidya betyder: viden om at Atma er alle eksistensers grundlag). Udelukkende gennem denne Vidya kan verden blive reddet fra at begå selvmord. Metoderne er at lede efter sandheden og helheden, enheden og renheden. Bevidstheden om Den Ene er fuldbyrdelsen af denne metode. Dette budskab er essensen af alle Hans foredrag gennem de sidste fem årtier.

Denne værdifulde bog giver os mulighed for grundigt at studere de 19 essays, som Han skrev som svar på bønfaldelser om forklaring af de principper, der skal lede os, mens uddannelsen bringes på fode, så denne uddannelse bliver et effektivt redskab til at tilvejebringe fred og frihed i os selv og på Jorden.

N. Kasturi

Prasanthi Nilayam
14. januar 1984