<<
Kapitel 9 >>
9:1 Den nytte du kan drage af alt muligt, er proportionalt med den tro, du
lægger i det. Tilbedelse af guder, pilgrimsrejser til hellige steder,
fremsigelse af mantra’er eller besøg hos læger, fra alt dette får du udelukkende
gavn i forhold til din tros omfang. Når nogen holder et foredrag, gælder, at des
mere du tror på, at foredragsholderen er en lærd person og en dygtig fortolker,
jo klarere og mere direkte kan du få emnet ind i dit hjerte og forstå foredraget
mere og mere. For at få troen til at vokse og for at pleje forståelsen, er
hjertets renhed, den grundlæggende tankes renhed og bevidsthedsniveauernes
renhed en afgørende forudsætning. Årsagen er, at når undersøgelse af Selvet
eller undersøgelse af den selveksisterende Atma pludseligt foretages, mens du er
midt i forskellige verdslige og materielle forviklinger, så vil anstrengelserne
ikke bære frugt, da de ikke stammer fra en ivrig vilje.
9:2 Bevidstheden må først trækkes bort fra den objektive verden og rettes indad
mod opmærksomheden på Atma. Frø kan udelukkende spire hurtigt, når de er sået i
velplejet jord. På tilsvarende måde kan Atmisk Visdoms (Vidya’s) frø udelukkende
spire i hjertets ager, når det har undergået de nødvendige rensende processer.
9:3 Du skal ikke stille dig tilfreds med blot at lytte til råd. Hvad du har
hørt, skal du senere reflektere på, og hvad der på denne måde er blevet printet
ind i sindet, skal senere opleves og blive udtrykt i tanke, ord og handling. Kun
på denne måde kan sandheden blive en skat i hjertet. Kun på denne måde kan
sandheden flyde gennem blodårerne og manifestere sig i dig i sin fulde glans.
9:4 Disse dage, der er blevet tilbragt med at lytte til forelæsninger og
foredrag, er blot blevet en længsel, en sygdom, der gør jer forrykte. Når I
først har hørt dem, forestiller I jer, at I ved alt. Men den egentlige grund til
at søge sandheden er at befri sig selv. Længslen skal være dyb og vedvarende.
Længslen efter at kende og opleve sandheden vil på denne måde blive en yoga, en
enhedens proces.
9:5 Enheden i yoga er mellem dharma og det guddommelige. Jo mere sådanne onder
som begær, vrede og så videre spreder sig i mennesket, jo voldsommere er
formindskelsen af det guddommelige i det. Det vil sige, at dets tro på Atma
hurtigt vil aftage efterhånden som onderne udvikler sig.
9:6 Tro er af allerstørste betydning. Tro på sandheden om at du er Atma, det er
den virkelige Vidya. Når begær, vrede og så videre formindskes og forsvinder,
vil troen på Atma og på rigtigheden af at foretage åndelige undersøgelser vokse
og blive bekræftet. Ikke-tilknytning er selve fundamentet for at opnå Brahma
Jnana (bevidsthed om Brahma, Den Universelle Absolutte). Selv til en mindre
overbygning skal fundamentet være stabilt og stærkt, ellers vil det snart falde
sammen i en dynge. Når du skal fremstille en blomsterkrans, skal du bruge en
snor, en nål og blomster, ikke sandt? På samme måde når du skal erhverve jnana
(visdom), så er hengivenhed (tråden), ikke-tilknytning (nålen) og eetpunktethed
(blomster) uundværlige.
9:7 Alle i verden ønsker sejr. Ingen ønsker nederlag. Alle tørster efter rigdom.
Ingen tørster efter fattigdom. Men hvordan kan du opnå sejr og rigdom? Det må du
tænke over og finde ud af. Du behøver ikke lede længe efter løsningen. Ifølge
Mahabharata’en åbenbarede Sanjaya hemmeligheden til kong Dhrtharashtra: ”Der
hvor både Krishna - Herren eller yoga - og Arjuna, den der håndterer buen,
befinder sig, er sejren sikret og rigdom vindes”. Hvorfor behøver du andre råd
end dette? Der er ingen grund til at gennemgå den trefoldige kamp – fysisk,
mental og intellektuel – for at opnå sejr. Ej heller behøver du blive urolig
eller bekymret. Søg tilflugt hos Gud; håndter modets bue, det vil sige hold
hjertet rent. Det er nok. Sejr og rigdom er dine. Men når du forfølger sejr og
rigdom så mind dig selv om, at de er skygger, ikke væsentlige ting. Du kan ikke
få fat i din skygge, når Solen er bag dig, om du så jagter den i millioner af
år. For den flygter hurtigt og er altid uden for rækkevidde. Vend dig mod Solen
og gå fremad. Læg så mærke til, hvad der sker. Skyggen falder bag dig og følger
dig i stedet for at lede dig. Den følger dine fodspor som en slave. Betragt
skyggen som Maya’s (illusionens eller selvbedragets) symbol. Så længe du følger
Maya, ignorerer du Madhava (Gud), og Han er ude af syne. Du vil ikke være i
stand til at se Ham. Du vil blive fanget i spiralen af fødsel og død, og du vil
altid leve i trældom. Du skal bestræbe dig på at frigøre dig fra denne atmosfære
af afhængighed. Ellers er det et sikkert tegn på den argeste uvidenhed, hvis
alle dine anstrengelser er rettet mod anskaffelsen af sanselige glæder.
9:8 Dem der lever i trældom skal først og fremmest anvende alle deres evner og
al deres energi på at befri sig selv. Det er afgørende for at opnå alt andet.
Alt andet er underordnet dette. Men nu er mennesker fordybet i underordnet
beskæftigelse og glemmer det mest grundlæggende. Hvert øjeblik skal de minde sig
selv om, at de er Atma og ikke en tingest, der er sat sammen som en krop.
9:9 I sit palads havde en konge en Rama papegøje som kæledyr. Den boede i et
guldbur. Den blev fodret med søde frugter. Den fik nektarinsaft til at slukke
sin tørst. Hver eneste dag fik den rigeligt at spise, den blev kælet for,
kærtegnet og talt til af dronningen selv. Men nød Rama papegøjen sit liv?
Overhovedet ikke. Man fandt den altid bedrøvet. Hvad var årsagen? Den tænkte
ikke på guldburet eller på de søde frugter og drikke. Den var ikke stolt over at
blive passet og næret af landets dronning. Den hæftede sig ikke ved noget af
dette. Den længtes inderligt efter den dag, hvor den kunne sidde på et løvtræs
gren i den stille skov. Dens krop havde en fortræffelig tid i paladsets bur, men
dens sind var i skovens dyb, hvorfra den var blevet fanget og bragt hertil. Den
var født i junglen og boede dengang i et træ. Papegøjen følte, at det var langt
bedre at være fri i dens hjemlige omgivelser og være en betydningsløs fugl, end
at være i et bur, blive pylret om og blive beundret, beværtet og smigret af
konger og dronninger. Hvis blot mennesket havde denne bevidsthed, ville det helt
sikkert længes efter sit hjem, der er Paramatma (Gud), og vende sig væk fra den
objektive verden i hvilken det er en fremmed.
9:10 Af politiske eller andre grunde bliver nogle personer arresteret og
behandlet som fanger i bestræbelserne på at opretholde lov og orden i landet. De
bliver installeret i store huse og modtager speciel behandling, der passer til
deres status. Der bliver sørget for måltider og så videre, der svarer til deres
rang i det sociale og politiske liv. De modtager også luksusartikler. Men rundt
om huset og haven vil politiet altid være på vagt. Ligegyldigt hvilket socialt
klassetrin hun er på, og hvilken respekt der udvises overfor hende, så er
personen ikke destro mindre en fange. Hun er ikke en fri kvinde. På samme måde
bør en person, der er indespærret i verden og i det liv, der udspiller sig der,
ikke føle sig opstemt, når hun er i stand til at nyde værdifulde varierende
måltider og andre sjældne luksusgoder. Hun bør ikke triumfere over de sanselige
bekvemmeligheder, hun kan nyde. Hun skal ikke være stolt af sine venner og
slægtninge. Hun skal erkende og huske på den sandhed, at hun er i fængsel.