<<   Kapitel 16  >>



16:1 De studerende der søger Vidya skal besidde venlighed, medfølelse og kærlighed til alle levende væsener. Venlighed overfor alle væsener bør være selve hendes natur. Hvis den er fraværende, bliver hun en tølper. Mere end noget andet betyder Vidya egenskaben af medfølelse overfor levende væsener. Hvis en person nærer uvilje mod andre væsener, har hendes uddannelse ingen betydning. Følgende råd, der gives i Gita’en, bringer det samme budskab: ”Adweshta sarva bhoothaanaam”- ”Nær ingen uvilje mod noget som helst væsen”. På samme måde advarer Gita’en nu og da om, at enhver fornærmelse, krænkelse eller forsømmelse rettet mod noget levende væsen, er en handling der fornærmer, krænker eller forsømmer det guddommelige. ”Sarva jeeva thiraskaaraam kesavam prathigachchati” – ”Kærlighed og medfølelse skal ikke alene blive begrænset til menneskeheden. Den skal omslutte alle levende væsener”.

16:2 Gita’en udtaler: ”Sunee chaiva svapaakecha, pandithaah sama darsinah”. Af udtalelsen fremgår det, at det lærte menneske, der har tilegnet sig ydmyghed gennem Vidya, skal behandle koen, brahmin’eren, elefanten, hunden og hundespisere med lige stor medfølelse og hensynsfuldhed. Ensartet medfølelse der udvises på denne måde, transformerer sig selv til ensartet lykke for modtagerne. At ønske godt for alle er kendetegnet for èn, der har opnået Vidya. Den indsnævrede syn der er begrænset til samfundet må opgives. Bharatha’s kultur lægger vægt på den højeste sandhed, den mest frisindede indstilling. At videregive dette ideal er formålet med Vidya, som det er udlagt i Bharath. Intet andet land har forelagt sit folk et sådant ophøjet alt omfattende ideal.

16:3 I dag står landet foran ødelæggelse, fordi dette ideal er blevet tilsidesat. Vidya er blevet kraftigt omskrevet, og uddannelsessystemet forurener den sociale organisme med sit indsnævrede syn og uhæderlighed. Derfor må udprægede forandringer gennemføres i systemet. Nu til dags har vi ren og skær boglig lære. Men det der læres fra bøger må nødvendigvis bekræftes og korrigeres gennem handling i det sociale liv. Først da kan viden om slægtskabet mellem mennesker opnås. På denne måde forandres lærdom til Vidya. Du kan ikke opnå Vidya ved alene at beherske læsning, skrivning og regning.

16:4 Efter en intellektuel undersøgelse må hver enkelt studerende ved enhver anledning beslutte sig for, hvorledes hun vil lade sig vejlede om, hvilket mål der er bedst, og hvilken handling der er bedst egnet for at nå målet. Såvel målet som handlingen bør tjene samfundets behov og hjælpe til dets fremgang. Folk burde ikke involvere sig i uretfærdighed, vold og umoralskhed. Ej heller bør de først og fremmest tænke på egen vinding.

16:5 Studerende bør være meget opmærksomme på en anden vigtig kvalitet – renlighed. Både ydre og indre renhed. Når en af disse ikke er til stede, bliver personen ubrugelig til enhver opgave. Klæderne hun har på, bøgerne hun læser og miljøet omkring hende, skal være rent. Det er den ydre renhed. Det vil sige, at alle materielle genstande du bruger i dit liv, skal holdes rene. Tænderne og øjnene, maden og drikke, alt bør holdes fri for snavs. Du kan blive sund som et resultat af dette. Kroppen skal skrubbes og vaskes hver dag, for ellers vil lag af støv forårsage kløe, og du vil få bylder. De vil muligvis kunne forvolde infektion hos andre. Din vil fremstå i en forfærdelig forfatning. Muligvis ejer du kun et eller to sæt tøj. Men du bør drage omsorg for, at de er vaskede, før du tager dem på. De bør ikke samle snavs.

16:6 De bøger du anvender til dit studie, bør ikke smides alle vegne, men bør ligge et bestemt sted. Du skal undgå at skrive på siderne. Papiret bør bevares rent og pletfrit. Dem der ser de studerende, bør påskønne den omsorg, de udviser for at holde tingene rene. Det værelse hun bor på, skal være fri for stank. En studerende skal være i stand til at tiltrække sig alles kærlighed. Værelset hvor den studerende bor, såvel som det tilstødende område, skal holdes rent. Og inde på værelset bør der ikke hænge nogen usømmelige billeder på væggene. Udelukkende billeder der inspirerer til ophøjede tanker og høje idealer, bør være synlige for øjet.

16:7 Ligegyldigt hvor rig en person er, kan hun ikke være lykkelig uden et godt helbred. Hun kan ikke skaffe sig fuldstændig glæde fra de rigdomme, hun ejer. Et måltid gør hende udmattet; uden et måltid føler hun sig svag. På denne måde trasker hun rundt uden nogen sinde at være glad. Så ydre renhed fremmer et godt helbred og lykke.

16:8 Herefter skal I tænke på den indre renlighed. Det vil sige at holde sindet og intellektet fri for snavs, fredsfyldt og helligt. Når tanker og følelser er urene og i oprør, kan du ikke være rolig og lykkelig. Når sindet er forurenet, er reaktionerne forurenede. For at holde sindet rent må du lydhørt analysere situationer, der involverer andre og deres handlinger, og derefter beslutte dig for hvordan du vil reagere. Du bør ikke haste med at drage konklusioner. At antage andres reaktioner er ikke ønskeligt. Du skal udelukkende træffe din beslutning vedrørende enhver handling efter intelligent skelnen og undersøgelse. ”Nogle fremgangsmåder anvendes af personer vi kender, så dem vil vi også anvende”. Denne holdning er dårlig og nedværdigende, den er et tegn på svaghed. Det er konsekvensen af grundlæggende uvidenhed. Får opfører sig på denne måde.

16:9 Du er født som menneske, og bevæger dig rundt som en uddannet person, og alligevel følger du dumt andre som et får og forurener sindet med ideer, du får fra andres læber. Alt dette bør undgås.

16:10 Andres ideer og udtalelser vil ofte være personlige, eller de forårsager muligvis hadefulde følelser mellem folk. Hvorfor skulle du acceptere dem som dine egne og danne dine følelser i overensstemmelse med dem? Du bør ikke prøve at indrette dine følelser og adfærdsmønstrer for at tilpasse dem til andre. Du bør ikke opgive din tro, dine erfaringer og din medfødte hellighed.

16:11 I vil måske ikke altid være i stand til at kende årsagen til jeres tro. Den udspringer og er formet af jeres egne personlige sympatier og antipartier, jeres egne dominerende følelser. Men I må ikke blive målet for vrede, had, jalousi og de onde handlinger, disse følelser kan få jer til at begå. En studerende bør udvikle udstrakte, altomfattende følelser. Først da er hun berettiget til at tilegne sig den højeste lære. Først da kan hun nyde respekt i samfundet. Hun skal holde sig langt væk fra snæversynede selviske tanker, følelser og hensigter.