<<   Kapitel 5  >>

5:1 Uddannelse skal have afsæt i og fordybe sig i åndelig søgen efter Det Absoluttes, Over-selvets eller Paramatma’s natur og karakteristika. Den skal bevise sin sande karakter ved at åbenbare sig som moralens kilde, idet den fastlægger dydens grundsætninger. Vidya er sit eget synlige bevis. Den er grundstenen i enhver tro. Den forbereder menneskets sind på at sætte pris på og tilslutte sig troen, og leder menneskets liv i den retning. Dette er blevet kaldt filosofi.

5:2 Filosofi betyder kærlighed til viden. Viden er en skat af uberegnelig rigdom. Uddannelse er den ubøjelige stræben efter viden. Den er drevet frem af kærlighed til dets værdi, og den lader sig ikke afskrække af vanskeligheder. Vidya forsøger at bevise og åbenbare den virkelighed, der alene kan forklare de former, tingene har antaget, og den tilsynekomst de har påtaget sig. Sandheden bør kendes og efterleves. Sandheden bør gøres synlig, det er Vidya’s bestilling.

5:3 Vidya er den glans, der gennemtrænger et fuldstændigt liv. I vesten har Vidya mest at gøre med begreber og gisninger. I østen mest med sandhed og helhed. Det princip Vidya søger, er hinsides sansernes område. Mennesket er en treenighed bestående af krop, sind og ånd (Atma). Som en konsekvens af det har det tre naturer i sin sammensætning. 1) En lavere, dyrisk natur. 2) En menneskelig natur opfyldt med verdslig viden og færdigheder. 3) Menneskets virkelige natur, nemlig den Guddommelige Atmiske Natur. At være bevidst om denne tredje natur og etablere sig selv i den, det er Vidya.

5:4 Kroppen er en maskine med de fem elementer, rum, luft, ild, vand og jord som dens bestanddele. Gud, der selv er usynlig, leger med den.

5:5 Kroppen er et træ. Selvets kærlighed er roden. Begær og ønsker er de grene, der skyder frem. Kvaliteter, egenskaber og adfærdsmåder, der er baseret på den grundlæggende natur, er de blomster, der skyder frem. Glæde og sorg er de frugter, som træet giver.

5:6 Det menneskelige legeme er en verden i sig selv. Blod gennemstrømmer det og giver alle legemets dele liv. Gud strømmer i og gennem, og Gud aktiverer alt i verden.

5:7 Der er udelukkende èn lov, der guider og beskytter denne verden – kærlighedens lov. Ethvert land eller samfund har glæde eller sorg, gode og dårlige liv, bestemt af det der er afledt af dets aktiviteter. De ”dårlige” er rent faktisk også ”gode” og omvendt. De dårlige tjener til at lære, hvad der bør undgås. Det vil ikke være ”dårligt” altid, det er altid kortvarigt. Hverken ”dårligt” eller ”godt” kan erklæres som værende ”fuldstændigt upålideligt”. Vidya åbenbarer og gør det klart, at ”godt” og ”dårligt” blot er reaktioner forårsaget af menneskesindets svagheder og følelser.

5:8 Du skal være i stand til at vurdere forskellen mellem ”en god ting” og en anden, der for dig synes at være ”bedre”. Hvis du ikke er i stand til det, vil du holde dig til det første, du vurderer som godt og kassere resten. Men du bør forstå, at det der er ”bedre”, ikke er skadeligt for det gode. På samme måde som uretfærdighed ansporer mennesket til at udvikle retfærdighed, bevæger vanskeligheder mennesket til at vise medfølelse og godgørenhed. Som sit uundgåelige frø har medfølelse lidelse. Hvis der ikke var noget forkert eller nogen lidelse, ville mennesket være blevet enten en træstamme eller en sten. Den der ikke har nogen evne til at afveje og reagere, når nogen lider af pine og smerte, er som en blind person, der ikke kan skelne mellem det, der er godt, og det der er dårligt. Mennesker der ikke kan skelne, opfører sig på denne blinde måde.

5:9 Begær frembringer ønsker. Ønsker forårsager fødsel tillige med død. Når mennesket er fri for ønsker og begær, behøver det ikke gå gennem liv og død. Den næste fødsel er resultatet af uopfyldte ønsker og begær i dette liv og er bestemt af dem. De der ikke har nogen spor af ønsker og begær efter materielle objekter, kan opnå bevidsthed om Den Atmiske Virkelighed.

5:10 Rent faktisk er begæret efter af kende Gud, at elske Gud og blive elsket af Gud ikke begær, der binder. Når bevidstheden om Gud gryer i al dens glans, bliver ethvert verdsligt og sanseligt begær reduceret til aske i bevidsthedens flammer. Det Individuelle Selv vil vende sig mod Det Universelle Selv i selv samme øjeblik, begærene forsvinder, og det vil nyde den højeste fred, Paramasanthi. Selvet bør afbryde al kontakt med det, der ikke er Selvet, så det kan opnå udødelighed.

5:11 Dine tanker spiller en betydningsfuld rolle i formningen af dit liv. Det er grunden til, at du bliver rådet til at holde øje med dine tanker og kun byde de gode tanker velkommen. Mennesket er en bunke tanker. Vidya stabiliserer gode tanker i menneskets sind, og på denne måde løftes det til Atma Vidya status. For eksempel vækker en stol en idé i dit sind om en bestemt form, der har et bestemt navn. Ordet træ skaber ikke denne idé om en form og det navn, der er knyttet til formen. Værdien af det navn der er knyttet til formen er afhængig af den værdi, du tilskriver træet. Slægtskabet mellem dig og den materielle verden skal være sådan, at dine ønsker og begær flygter fra dig, ikke at de bliver mere intensive og omfattende.

5:12 Sandt at sige er der ingen, der elsker og begærer nogen genstand eller ting, fordi de påskønner tingen i sig selv. Du elsker dem altid udelukkende af selviske grunde, for din egen skyld. Mennesket hengiver sig ikke til nogen handling, uden det har et bestemt formål. Men det du lærer fra Vidya, vil åbenbare, at individet ikke selv er fuldstændig ansvarligt for det motiv, der tilskynder ham. Karma’en eller aktiviteten er ikke helt dets egen! Det er ens karma, der hæver eller sænker ens status.

5:13 Døden er forbundet med bestemte udviklinger, der svækker og udsletter livet. Den påvirker ikke Atma, Atma dør ikke. Den kan ikke ødelægges. Derfor bør du ikke frygte døden. Døden er blot et andet stadie af livet. Ligegyldigt hvor længe en person lider af sygdom, og hvor alvorlig skaden er, vil døden først indtræffe, når tiden signalerer det rette tidspunkt. Når higen efter livet slutter, vil der ikke være flere fødsler.

5:14 Den er den samme enkelte energi (sakthi), der aktiverer alle hænder, der ser gennem alle øjne, og der hører gennem alle ører. Rent faktisk er hele menneskeheden skabt ud af en guddommelig substans. Det menneskelige legeme, hvad enten det er fra Amerika, Kina, Afrika eller Indien, består af de samme komponenter af kød, blod og knogler. De instinktive drifter og bevidstheden er fælles for alle levende væsener. Når undersøgelser foretages ved hjælp af videnskabelige metoder, kan sandheden om, at der er tegn på bevidsthed og liv i sten, træ og metal blive påvist.

5:15 Atma er en gnist af det guddommelige. Dens latente eksistens kan kendes gennem undersøgelser. Gud er Een. Ligegyldig hvilken nationalitet du har, ligegyldig hvilken religion du erklærer dig til, så kan du erkende Den Universelle Absolutte (Brahma), hvis du behersker videnskaben om åndelig fremgang (Atma Vidya). Troen på Den Ene Gud er det vanskelige punkt, det centrale forhold. Andre former for tro, begreber og gisninger er ligesom en billedramme - af sekundær betydning.