Oversætterens
kommentarer vedrørende serien: ”Sai Baba på dansk”.
Sai Baba Baba taler med en person, der søger åndelig
fremgang – en åndeligt søgende
2:1 Den åndeligt søgende: Alle, der er loyale overfor Indiens kultur, accepterer veda’erne som autoritative kilder dækkende ethvert af livets aspekter. De hævder, at veda’erne er deres tros rødder. Hvad betyder ’veda’ helt præcist? Hvad er grunden til, at veda’erne har opnået en sådan betydning? 2:2 Sai Baba: Min kære ven! Du er født i Indien og kalder dig selv for inder, men alligevel er du ikke bevidst om, hvad veda betyder! Lad os se på det. Veda er navnet på en mængde guddommelig viden. Veda’erne lærer os den sandhed, der ikke kan blive revideret eller forandret gennem de tre tider – fortid, nutid og fremtid. Veda’erne sikrer velfærd og lykke for de tre verdener. De skænker fred og sikkerhed til det menneskelige samfund. Veda’erne er en afskrift af ord, der er sande, og ordene blev visualiseret af vismænd, der gennem deres oplyste bevidsthed havde opnået kapacitet til at modtage dem. Rent faktisk er ordene i veda’erne Guds åndedrag. Veda’ernes enestående betydning hviler på dette faktum. 2:3 Den åndeligt søgende: Men hvilken oplysning kan man forvente fra veda’erne inden for det verdslige livs område, på det materielle felt? 2:4 Sai Baba: Ethvert væsen, der lever i verden, stræber efter at eje det, vedkommende begærer og undgå det, det ikke kan lide. Forstå, at veda’erne vejleder om, hvordan du kan få succes i begge disse bestræbelser. Det vil sige, at de fastlægger, hvad der skal gøres, og hvad der ikke skal gøres. Når disse forskrifter og forbud følges, kan du opnå det gode og undgå det dårlige. Veda’erne har både noget at gøre med det materielle og det åndelige; både denne verden og det der er hinsides. Hvis sandheden skal frem, så er alle liv fyldt med veda. Du kan ikke andet end overholde deres påbud. Ordet ’veda’ stammer fra ’vid’, der betyder ’at vide’. Derfor betyder og omfatter veda al viden – al visdom. Mennesket er adskilt fra andre dyr ved den visdom, det er udstyret med. Blottet for visdom er mennesket blot et dyr. 2:5 Den åndeligt søgende: Det siges, at veda’erne er utallige – uden ende. Er de alle sammen en guldgrube af visdom? 2:6 Sai Baba: ”Veda’erne er uendelige.” Bemærk imidlertid, at i begyndelsen var der blot én veda. Senere blev den delt i tre og derefter i fire. 2:7 Den åndeligt søgende: Hvorfor blev den ene opdelt i mange? Hvilket specielt behov blev opfyldt ved det? 2:8 Sai Baba: Eftersom veda’en var umådelig og grænseløs, var det vanskeligt for almindelige mennesker at studere den. Desuden ville det tage uendelig lang tid at færdiggøre studiet. Så dem der ønskede at lære veda’en, blev overvældet af frygt. Derfor var det kun få, der indtrængende studerede veda’en. På grund af disse årsager måtte der gøres noget for at bringe studiet inden for rækkevidde for alle, der søgte at lære. Lovprisningernes hymner i veda’en blev derfor adskilt fra resten og grupperet under titlerne: Rig-Samhitha og Yajur-Samhitha; Saama-versene (vers med gengivelse af musikalsk fortolkning) blev grupperet under titlen Saama-samhitha, og Artharva mantra’erne (formler og formularer der tryllebinder) blev samlet under titlen Artharva-Samhitha. 2:9 Den åndeligt søgende: Hvem var den person, der grupperede dem i disse samlinger? 2:10 Sai Baba: Det var vismanden Vyasa, der var Herren Narayana’s (Guden Vishnu’s) delvise manifestation. Han var vismanden Paraasara’s søn. Vyasa lærte sig de hellige skrifter og åndelige afhandlinger. Han var selv en stor vismand. Han var en dygtig koordinator. For at fremme menneskehedens velfærd, samlede han veda’erne i fire dele og gjorde det derved lettere for alle at leve et retskaffent liv. Han delte veda’erne i fire og udarbejdede i den forbindelse fem samlinger af mantraer, der priser Gud. 2:11 Den åndeligt søgende: De fire veda’er er de fire samlinger af mantraer, der priser Gud, som du lige forklarede om. Hvilket formål tjener den femte? Hvordan fremkom den ekstra samling? 2:12 Sai Baba: Yajus-samlingen af mantraer, der priser Gud (Yajur Veda’en), har opdelt sig selv i to: Krishna-Yajurveda-samlingen og Sukla-Yajurveda-samlingen. Derfor bliver der fem i alt. Processen standsede ikke her. Hver af disse samlinger udviklede tre adskilte supplerende bestanddele. Disse hellige skrifter opstod for at oplyse folk i forskellige bevidsthedstilstande og på forskellige bevidsthedsniveauer. Formålet var at gøre alle i stand til at få gavn af vejledningen og krydse Lidelsernes Hav. Derfor er der ingen antydning af konflikt i nogen af disse tekster. 2:13 Den åndeligt søgende: Hvad kaldes disse tre uddybninger; disse tre hjælpende tekster? 2:14 Sai Baba: Brahmana’erne (omhandler betydningen og anvendelsen af mantraer og hymner ved forskellige ofringer), Aranyaka’erne (religiøse og filosofiske tekster der er tæt forbundet med præstestanden) og Upanishad’erne (grundlæggende budskaber om ikke-dualisme; enhed mellem Gud og Den guddommelige Gnist der er i alle eksistenser). 2:15 Den åndeligt søgende: Hvad er Brahmana’erne? 2:16 Sai Baba: De er forklarende tekster, der omhandler mantraer og rituelle formler. De beskriver klart de offerceremonier og de formaliteter, der må overholdes, mens de udføres. Der er mange tekster så som Aitareya Brahmana, Taithiriya Brahmana, Sathapatha Brahmana og Gopatha Brahmana. 2:17 Den åndeligt søgende: Og hvad er Aranyaka’erne? 2:18 Sai Baba: De er på vers og i prosa. De er hovedsageligt tilsigtet at være en vejledning for dem, der efter at have passeret stadiet af åndelige studier og det stadie i livet, der er knyttet til familielivet, antager et liv som eneboer i skovene. Aranya betyder ’skov’. Det vil sige, at de er tekster, der skal studeres, accepteres og mediteres på i stilhed i ensomme eneboerhytter. De omhandler de pligter og ansvarligheder, der gælder i det aktive livs afsluttende fase. Den fase der er forberedende til det totale, åndelige livsstadie. 2:19 Den åndeligt søgende: Swami! Jeg har hørt udtrykket ’det totale, åndelige livsstadie’ anvendt for visse tekster. Hvad skal dette udtryk sættes i forbindelse med? 2:20 Sai Baba: Disse tekster har noget at gøre med offerritualer så vel som regler for rigtig opførsel. De omhandler de ceremonielle ritualers specielle karakteristiske træk og moralkodeksernes specielle udformning. 2:21 Den åndeligt søgende: Swami, hvad er Upanishad’erne? 2:22 Sai Baba: De kan udelukkende læres gennem intellektuel skelneevne. De fortjener at blive lært på denne måde. Fire mål er fastlagt for menneskeheden i de hellige skrifter: retskaffenhed, rigdom, opfyldelse af ønsker og begær samt befrielse. Den højeste Viden eller lærdom kan klassificeres under to hovedafsnit: ’den lavere lærdom’ og ’den højere lærdom’. De fire veda’er, de tidligste dele af de ældgamle skrifter, omhandler ’den lavere lærdom’ - menneskehedens tre første mål. De senere dele af skrifterne, nemlig Upanishad’erne, omhandler det højeste og sidste af målene – nemlig befrielse.. 2:23 Den åndeligt søgende: Men hvordan opstod ordet vedanta? (’Den endegyldige Viden’ – at Gud er i alle og i alt. Det centrale i veda’erne). 2:24 Sai Baba: Disse Upanishad’er udgør i sig selv vedanta. At huske veda’erne er til ingen nytte; vedanta må forstås og blive optaget i én. Viden kan aldrig nå fuldendelsen før ’Den endegyldige Viden’, vedanta, beherskes. 2:25 Den åndeligt søgende: Swami! Veda’erne refereres ofte til som sruthi (sruthi er et andet navn for veda’erne. Ordet betyder: ’det der høres’). Hvorfor gør man det? 2:26 Sai Baba: Veda’erne har ni navne, som betegner dem. Sruthi er kun ét af de ni. 2:27 Den åndeligt søgende: Hvad er det for ni navne? 2:28 Sai Baba: Sruthi, Anusrava, Thrayee, Aamnaaya, Naamaamnaaya, Chandas, Swaadhyaaya, Aagama og Nigamaagama. 2:29 Den åndeligt søgende: Hvert af disse navne må give udtryk for nogle forskellige kendetegn. Jeg har behov for at vide, hvordan disse navne opstod, og hvilke kendetegn der er tale om. Belær mig venligst. 2:30 Sai Baba: Selvfølgelig. Disse navne har indre betydninger. Sruthi betyder: ’det der er blevet hørt’. Guruen messer den vediske hymne, eleven lytter med étpunktet opmærksomhed og gengiver den med den samme stemmeføring. Denne proces gentages, indtil eleven behersker hver hymne. Derfor er navnet sruthi relevant. Navnet anusrava betyder også det samme: ’det der er blevet hørt igen og igen’. Nu til ordet thrayee. Det betyder: ’de tre’. I begyndelsen var der blot tre samlinger i de vediske skrifter – Rig Veda’en, Yajur Veda’en og Sama Veda’en. Alene disse tre blev opfattet som værende vigtige. Så dette ord blev anvendt, og det er blevet hængende. Ordet aamnaaya stammer fra roden ’mnaa’, der betyder: ’lær’. Eftersom veda’erne skal læres sammenhængende og på en standhaftig måde, blev de samlet kendt som ’aamnaaya’ og også som ’namaamnaaya’. Chandas betyder et poetisk versmål, der kan sættes musik til - som i Sama Veda’en. Så veda’erne blev angivet ved dette navn. Navnet swaadhyaaya blev anvendt til veda’erne, eftersom de blev videregivet fra fader til søn og fra generation til generation via den proces, der består i at undervise og lære. Aagama betyder: ’det der er kommet, opstået’. ’Nigamagama’ er en uddybning af det samme ord. Veda’erne er opstået fra Guds åndedræt; enhver stavelse er hellig. Ethvert ord er et mantra. Veda’erne er alle mantraer. 2:31 Den åndeligt søgende: Mantra? Hvad betyder ordet mantra? 2:32 Sai Baba: Mantra er fremstillingen af det mål, der er fastsat. Det vil sige, det er det, der fremkalder og fremmer undersøgelse gennem sindet. ’Man’- stavelsen giver udtryk for undersøgelsesprocessen, og stavelsen ’thra’ betyder ’evnen til at føre over, til at befri, til at redde’. Kort sagt er et mantra det, der redder, når sindet dvæler ved det. Mens ceremonier og offerritualer udføres, må personen konstant minde sig selv om sin natur og betydning. De formler man må gentage for at nå sit mål, er mantraer. Men i dag gentager de, der udfører disse ceremonier dem enten mekanisk, eller tillader dem at rulle hen over tungen. De er ikke opmærksomme på mantraets betydning. Når mantraer fremsiges som én lang remse, skænker de ingen frugt! Personen kan udelukkende høste fuld belønning, når vedkommende fremsiger dem med viden om deres betydning og vigtighed. Hver veda har mange saakha’er (se 2:34), og den fulde anvisning og formål af hver saakha må også kendes af den vediske discipel. 2:33 Den åndeligt søgende: Hvad er saakha’er? 2:34 Sai Baba: Saakha betyder: ’tilhørende del’, en tekst der fremkommer fra hoved-veda’en. Et træ har grene. Hver gren har kviste og blade. Når man tænker på alt dette samtidigt, dukker træet frem. Hver veda har et stort antal hovedgrene og tilhørende grene. Ikke alle grenene er synlige. Kun få af dem er blevet identificeret og studeret. Antallet af saakha’er der er glemte, og som ikke bliver praktiseret, løber op i hundredetusinder. Selv deres navne er forsvundet. Ingen erindrer dem. Det er årsagen til, at de hellige skrifter erklærer: ”Veda’erne er endeløse”. Som et resultat heraf begyndte de enkelte vismænd og helgener kun at studere og praktisere få saakha’er fra den ene eller den anden veda. 2:35 Den åndeligt søgende: Hvad indeholder Rig Veda’en? Hvordan fik den sit navn? 2:36 Sai Baba: Rig Veda’en er en samling mantraer eller hymner til Guds pris. Udtrykket ’Rig Veda’ kan henføres til de Guder, der prises. 2:37 Den åndeligt søgende: Hvilken Gud tilbedes og æres mest i denne veda? 2:38 Sai Baba: Der er mange Guder, der prises i denne veda. Rig Veda’en behandler 33 af dem som værende vigtige. 2:39 Den åndeligt søgende: Har disse Guder specielle og særskilte former, eller fremstår de i menneskeskikkelse? 2:40 Sai Baba: De har former, der er beslægtede med den menneskelige form. 2:41 Sadahaka: Fortæl mig om deres form. Fortæl i det mindste om formen på én eller to af dem. 2:42 Sai Baba: Surya, Sol-Guden, har ’lysstråler’ som arme. Agni’s, Ild-Guden’s, flammer er hans tunger. Det er på den måde, de beskrives. Agni (ild) fødes, når stykker af løvtræ (arani) gnides mod hinanden. Agni har forældre, men i det øjeblik han fødes, æder han sin fader og moder – altså de stykker træ, hvis gnidningsmodstand frembringer gnisterne. Agni siges at have ti tjenestepiger. De er de ti fingre, der holder og arbejder med løvtræet. Eftersom agni fødes hver gang løvtræet bearbejdes rituelt, har han fået navnet ’Den der fødes mange gange’. Røgsøjlen tilkendegiver ildens, agni’s, tilstedeværelse. Man kan sige, røgsøjlen er hans flag. Det er grunden til, at han også har et andet navn: ’Den hvis flag er røg’, der i ofringerne anvendes, når han bliver inviteret. Agni kaldes ’Vognstyreren der indgår i offerritualet’, fordi
han kører stridsvognen til det sted, hvor ofringen til guderne sker i de
ceremonielle flammer. Han bringer offergaverne til de Guder, de er tilegnet.
Agni, ilden, er den vigtigste deltager i enhver offerceremoni. Derfor prises
han som værende den, der optræder i alle fire roller: som præst, som den der
fremsiger bønner, som den der udfører ceremonierne, og som den er fører tilsyn
med ritualerne. Agni er menneskets bedste ven, for uden ilden kan mennesket
knapt holde sig i live. Ildens princip er grundlaget for de menneskelige
aktiviteter – både inden i og uden for kroppen. Derfor tiltales Agni også som ’Hjemmets
herre’. Agni har ingen præferencer og ingen fordomme. Agni behandler alle
levende væsener, alle racer og kaster, ens. Derfor tiltales han som ’alles ven’
eller ’ven med alt og alle’. 2:43 Den åndeligt søgende: Hvad er det væsentligste budskab, der er indeholdt i Rig Veda’en? 2:44 Sai Baba: Rig Veda’en lærer os om enhed. Den tilskynder alle mennesker at stræbe efter de samme hellige ønsker. Alle hjerter skal været styret af den samme gode tilskyndelse; alle tanker skal være ledet af gode motiver og være rettet mod gode mål. Alle mennesker skal betræde sandhedens vej, for alle er blot manifestationer af Den Ene. Nutidens mennesker tror, at tanken om menneskehedens enhed er ret ny, og at tanken om at udvikle sig i den retning er prisværdig. Men tanken om menneskets enhed er overhovedet ikke ny. Den gang Rig Veda’en blev nedskrevet, blev ideen om enhed bekendtgjort langt tidligere og langt mere kategorisk end i dag. Det er Rig Veda’ens fremragende tanke. Alle er dele af Gud, af Hans kraft, af Hans energi. Den guddommelige Gnist, der er virkeligheden i alle, er i sandhed Den Enes manifestering som værende de mange. Ifølge veda’erne må ingen fokusere på forskelligheder og adskillelse. Dette universelle enhedssynspunkt er i dag ikke til stede blandt mennesker. De har mangedoblet opfattelserne af forskelligheder og konflikter, og deres liv er blevet snæversynet og begrænset. I oldtiden brød Rig Veda’en begrænsningernes barrierer og den snæversynede holdning ned og erklærede enhed. 2:45 Den åndeligt søgende: Hvad er Yajur Veda’en? Hvorfor har den det navn? 2:46 Sai Baba: Navnet er opstået fra roden ’Yaj’. Denne rod har et stort antal afledte betydninger, der hver især betyder noget forskelligt. Men de mest udbredte betydninger er: ’Tilbedelse af Gud’ og ’godgørenhed – at skænke gaver’. Yajur Veda’en beskriver måder og metoder at udføre ofringer og pilgrimsvandringer på for at formilde Guderne. Adhwara betyder også ’et offer’; derfor kaldes Yajur Veda’en også engang imellem for Adhwara Veda’en. 2:47 Den åndeligt søgende: Hvilken lektie bringer Yajur Veda’en os? 2:48 Sai Baba: Yajur Veda’en har to reviderede tekster. Den ene er centreret om Aditya traditionen – eller traditionen vedrørende Solen, og den anden er centreret om traditionen vedrørende Herren. Sidstnævnte kendetegnes som Krishna (mørk)Yajur Veda og den førstnævnte som Sukla (hvid) Yajur Veda. Sukla Yajur Veda er i vid udstrækning udbredt i Nordindien, mens Krishna Yajur Veda’en er fremherskende i Sydindien. Teksterne i Krishna Yajur Veda’en minder om samlingerne i hymnerne i Rig Veda’en. Mantraerne eller formlerne, der er indeholdt i denne veda, anvendes til tilbedelse af guder, mens man anbringer offergaverne til guderne i den hellige ild. Krishna Yajur Veda’en omfatter 86 tilhørende dele. Hver af disse har sin egen helt specielle forklarende tekst. Men de er stort set forsvundet fra folks hukommelse, og dermed er ønsket om at studere og praktisere dem også forsvundet. Blot fire har overlevet. 82 er druknet i tidens strømhvirvel. Sukla Yajur Veda’en har 70 grene, tilhørende dele, der er værd at lægge mærke til. Men også de er bukket under for tidens ødelæggelser. Blot to af dem er tilgængelige i dag. Når man tænker over, hvor betydningsfulde og meningsfulde de tilbageblivende to er, må man konkludere, at den enestående værdi, denne veda har, næsten ikke er til at beskrive. At anslå veda’ernes herlighed og storslåethed er en opgave, ingen kan magte. Veda’erne er uopnåelige med hjælp fra enten sproget eller forestillingsevnen. ”Det som ord viger tilbage for, utilgængeligt selv for sindet.” Erkend at dette er sandheden og vær jublende glad over, at du er i stand til at erkende, at dette er sandheden; og vær jublende glad over at du kan erkende det på denne måde. De, der er blevet bevidste om dette, er i sandhed velsignet. Idet de er dykket ned i dybden, har de erhvervet sig de kostelige ædelstene. De har nået livets mål. 2:49 Den åndeligt søgende: Swami! Du fortalte, at veda’erne kendes ved ni andre navne. Har de fået flere? 2:50 Sai Baba: Ah! Kan de beskrives ved hjælp af blot ni navne? Veda’erne har mange flere navne. For eksempel kendes de som ’Prasna’ (se 2:52) og også som ’Prathamaja’ (se 2:55). Navnene åbenbarer veda’ernes forskelligartede facetter, lærens sammenhang og karakter. 2:51 Den åndeligt søgende: Prasna? Hvad betyder det? 2:52 Sai Baba: Den Almægtige er den, der indeholder al klarhed og visdom (Prasnagarbha). Prasna betyder renhed, klarhed og hellighed. Så ordet giver udtryk for, at Den Almægtige har den intelligens, der er blottet for enhver urenhed. Veda’erne er en sammenblanding af ord, der indeholder denne visdom. Vismænd, der besidder en renset bevidsthed og en klar intelligens, vinder den altgennemtrængende Herres nåde, Det Kosmiske Selvs nåde. Herren tilskynder og velsigner vismændene til at visualisere hymnerne og de hellige formler (mantraerne). Mens de tilbad Den Almægtige, som var bevidst om sandheden, erkendte vismændene også Herren som værende ’Den, der indeholder al klarhed og visdom’, Prasnagarbha, og kaldte Ham ved det navn. Vismændene, der visualiserer mantraerne, er ikke bundet af konsekvensen af deres handlinger (karma). De smelter sammen med Herren, og når cyklusen af manifestationerne begynder igen, opstår de fra Herren. Derfor hilses de som ’ufødte’. Veda’erne hylder dem på denne måde. Deres sande natur er ubesmittet renhed. Derfor kaldes de også for prasna (renhed, klarhed og hellighed). De higede så voldsomt efter nåde, at Herren egenrådigt manifesterede sig i deres superbevidste tilstand og belønnede dem med en vision af Brahma Yajna (se 2:54). 2:53 Den åndeligt søgende: Hvad er Brahma Yajna for noget? 2:54 Sai Baba: Brahma Yajna betyder intense studier og overholdelse af veda’erne. Rishi’erne, der er ’ufødte’ og derfor har fået autorisation af Herren til at overlevere sandheden, formulerede offerceremonierne bestemt til at fremme fred, lykke og velstand i verden, i overensstemmelse med det syn de modtog. Som vismænd anerkender veda’erne udelukkende dem, der i deres hjerter sætter pris på følgende: Opmærksomheden på mantraer; den højeste sandhed; betydningen og vigtigheden af Herren (Det Kosmiske Selv) og ’rigtig handling’ (loven om social harmoni og personlige rettigheder og pligter). De rituelle ofringer, der blev videregivet til og accepteret af sådanne vismænd, kaldes yajna’er. Higen efter sandheden er asketisme. Eftersom Herren erkendes gennem askese eller forsagelse, refereres denne erkendelse som værende opnået ved hjælp af åndelige, asketiske øvelser. Svaret fra Herren til udøverne af åndelige, asketiske øvelser beskrives som Guds tale eller Guds stemme. ’Opnået ved hjælp af åndelige, asketiske øvelser’ betyder bogstaveligt talt ’født af åndelige, asketiske øvelser’; men det antyder ikke, at Det Kosmiske Selv (Herren) var ikke-eksisterende indtil åndelige, asketiske øvelser frembragte Det! Herren har altid været. Herren har ingen begyndelse. Tid påvirker ikke Herren. ’Født af åndelige, asketiske øvelser’ betyder, at ’det åbenbarer sig selv for den person, der har gennemført de åndelige, asketiske øvelser’. Sådan er det altid! Det har villet, at det er sådan. Det projicerer sig selv som ordet. Ordet er veda’ernes mantra. Derfor beskrives Den Almægtige i veda’erne som mantraernes designer, vismændenes skaber foruden de navne der forekommer forskellige steder – som for eksempel selvopstående, født af åndelige, asketiske øvelser, osv. Jeg nævnte navnet Prasnagarbha (’Den, der indeholder al klarhed og visdom’). Det er et meget meningsfyldt navn for Den Almægtige. Ordet betegner føde, vand, udødelighedens nektar og veda’ernes visdom. Eftersom Den Almægtige Herre indeholder alt dette i Sit Moderskød (garbha), kaldes Han Prasnagarbha. På denne måde bekendtgør Herren sin egen virkelighed som veda’ernes legemliggørelse.
2:55 Den åndeligt søgende: Swami! Du nævnte også navnet prathamaja. Hvad betyder det? 2:56 Sai Baba: ’De tre’ (navnet opstod da veda’erne oprindeligt var opdelt i tre samlinger), det vil sige veda’erne, prises i veda’erne som prathamaja – ’Den Førstefødte’; ’Studier af ’Den Førstefødte’ i umiddelbar nærhed af en guru’. Dette udsagn åbenbarer troen på, at Den højeste Viden kan opnås gennem ærefulde studier af ’Den Førstefødte’. Med mindre man studerer de hellige ord i veda’erne med ydmyghed, kan man ikke tilegne sig viden om Gud. Hvad der kræves, er ikke en ordret fremsigelse af veda’erne, men konstant uselvisk tjeneste - den bevidste tilbedelse af veda’erne med fuldstændig bevidsthed på ordenes betydning og påbud. Dette tydeliggøres i udsagnet. 2:57 Den åndeligt søgende: I hvilken veda forekommer ordet prathamaja, navnet ’Den Førstefødte’? 2:58 Sai Baba: Det gør det i Rig Veda’en. Forstå at ’Den Førstefødte’ og et andet tilsvarende udtryk, ’Oprindelig’ eller ’Født før’, tilkendegiver umuligheden af at opdage, hvornår veda’erne første gang blev åbenbaret. Veda’erne er uden begyndelse. Det er derfor, at vismanden Valmiki roste dette ord (prathamaja) som værende det første gådefulde ord, der ikke kan opfattes gennem sanserne. Den første fysiske manifestation af Den Kosmiske Vilje var kosmos eller den kosmiske livmoder (Hiranyagarbha’en – også kaldet ’Skabelsens Kilde’) – der også er ’Den Førstefødte’. Ifølge veda’erne er det upersonlige, og dets projektion som det personlige, også ’Den Førstefødte’ - den oprindelige bevidsthed. Både Gud og ’Skabelsens Kilde’ omtales engang imellem som ’Den Førstefødte’. 2:59 Den åndeligt søgende: Af disse to, hvem er så virkelig ’Den Førstefødte’, altså Den Første? 2:60 Sai Baba: Gud er den allerførste. Gud har altid været og vil altid være. ’Skabelsens Kilde’ stammer fra Gud. Også veda’erne udspringer fra Gud. Benævnelsen ’Den Førstefødte’ er meget passende for veda’erne. Eftersom vismændene hørte og fremsagde veda’erne, kaldes veda’erne også aarsha (’idolet der tilbedes’) – et ord som har forbindelse med vismænd. Veda’erne er den ’rigtige handlings’ (dharma’s) kilde – kilden til moralsk livsførelse og rigtig handling. De, der overholder de normer, der har med pligter og forbud at gøre, som de er udlagt i veda’erne og udlagt i Mimamsa filosofien (et filosofisk system der først og fremmest beskæftiger sig med fortolkning af de vediske ritualer), fortjener navnet ’Tilhænger af den rigtige handling’. Personer, der udlægger og fortolker dem efter eget forgodtbefindende, kan kaldes ’Ikke-tilhængere af rigtig handling’. Det er artha’en (se 2:62). 2:61 Den åndeligt søgende: Artha? Hvad betyder det? 2:62 Sai Baba: Det betyder ’erklæring om forskellen’! Veda’erne er udtryk for vismændenes og de hellige mænds mest intense åndelige åbenbaringer. De vediske mantraer er den kosteligste skat, som vismænd har opsamlet for at frigøre mennesket. Således siger Rig Veda’en. Veda’ernes Gud-koncept betegnes tillige ved ord, der har sanskritstavelsen ’sa’ som sidste stavelse. Af denne grund betyder ordet ’veda’ rigdom, visdom og den stærkeste kraft. Den rigdom, der her gives udtryk for, er forskellig fra verdslige fortjenester og besiddelser. Den rigdom der hentydes til, er det middel, der skal anvendes for at det højeste mål kan nås. Det vil med andre ord sige, at den rigdom der opnås gennem moder veda’s nåde, i sig selv er den højeste visdom. Af denne grund bad de vediske vismænd således: ”Gud! Du er selve legemliggørelsen af veda’erne. Fyld mig! Ikke med den byrde som kvæg og børn bærer på, men med den visdom der er Den stærkeste Krafts kilde. Jeg vil være fuldstændig tilfreds med den rigdom. Eftersom denne form for rigdom er egnet til at blive anvendt som tjeneste for dig, vil du også blive glad, når jeg får den.” 2:63 Den åndeligt søgende: Swami! Nu til dags finder vi ikke følelser, der frembringer sådanne bønner. Vi finder dem ingen steder blandt mennesker. Uden noget kendskab til deres betydning, gentager folk disse vediske bønner, som var det grammofonplader, af ren og skær vane. Er det ikke sådan, det foregår? Opnår de den visdom, der er Guds dyrebareste skat? 2:64 Sai Baba: Min kære ven! Du sagde lige selv, at de fremsiger veda’erne, som grammofonplader gør det, gjorde du ikke? Derfor modtager de den samme mængde visdom og kraft, som pladerne gør. Hvordan skulle de kunne tilegne sig den fulde krafts skat? Hvis man planter en afhugget gren, kan man så påstå, at der vokser et træ? Alene dem der fremsiger veda’erne med fuld bevidsthed om deres betydning, og som samtidigt oplever de følelser, der er indeholdt i hymnerne, kan vinde Brahmans nåde, den højeste visdom, den højeste skat. 2:65 Den åndeligt søgende:
Swami! Der findes stort set ingen, der ikke tørster efter rigdom. Men hvilken
form for rigdom er det, de tørster efter? Hvilke slags rigdom godkendes af veda’erne?
Hvad siger veda’erene om det? Fortæl mig det. 2:66 Sai Baba: ”Veda’erne er den højeste skat”. ”Det der belærer, går under navnet veda”. ”Bliv belært af denne veda”. Rigdom begæres og eftertragtes som et middel til lykke og fremgang. Derfor er Gud også kendt som ’Den der begæres og eftertragtes’. Veda’erne kundgør, at den intuitive visdom udgør de rigdomme, der er midlet til at nå Den Almægtige. Den alene fortjener navnet veda eller vedisk sandhed. De vediske skrifter hævder, at udelukkende en sådan rigdom både kan skænke tilfredsstillelsens glæde til den, der tilbeder, og til den der tilbedes. Rig Veda’en priser denne form for rigdom og henviser til den som sruthi (se 2:68), da det er den slags rigdom, der beskrives og anbefales i veda-en. Veda’en godkender alene den slags rigdom, som er opnået gennem overholdelse af det moralkodeks, der tydeligt er fastlagt med henblik på at vejlede menneskeheden. 2:67 Den åndeligt søgende: Sruthi? Hvad betyder det, Swami? 2:68 Sai Baba: Et velstående menneske er et menneske, der lykkeligvis har fået børn og børnebørn, og som har succes med sine verdslige gøremål – endog i ufattelig grad. Moralsk fortræffelighed er en mere værdifuld besiddelse. Denne rigdom er det konkrete resultat af de vediske påbud. Disse kaldes ’rigtig handling’ (dharma). Ramayana’en (historien om avataren Rama) priser Herren Rama som den personificerede ’rigtige handling’. ’Rigtig handling’ understøtter alle væsener. ’Rigtig handling’ er alle væseners støtte. Heraf navnet ’rigtig handling’. Den Almægtige er denne støtte og næring. Den mest effektive måde man kan tilbede på, er at tilbede ’rigtig handling’. Således identificeres Den Almægtige med ordet ’rigtig handling’. Derfor er navnet ’rigtig handling’ betydningsfuldt. Hele kosmos, der blev skabt af Den Almægtige, er grundfæstet på ’rigtig handling’. Den ’rigtige handling’, der er gennemtrængt af dybsindig fromhed, er blevet udlagt af personer i overensstemmelse med deres luner og forestillinger, altså alt efter deres personlige interesser. Af denne grund er veda’erne blevet voldsomt fordrejet. Ordene veda og Gud antager derved nye betydninger og underforståelser. Denne proces kan tydeligt erkendes i den vediske litteratur. ”Selvet selv kender alt.” Dette udsagn åbenbarer, at veda’erne er den allestedsnærværende Gud selv. Veda’erne – sruthi - er Guds legemliggørelse. 2:69 Den åndeligt søgende: Swami! I de mantraer der findes i veda’erne, forekommer ordet svaaha hyppigt. Hvad betyder svaaha? 2:70 Sai Baba: Fint! Sædvanligvis anvendes dette ord udelukkende til at angive et udtryk, der bruges når man ofrer gaver i den ceremonielle ild. (Svaaha er et udtryk der, mens man tilbyder offergaver i ilden, anvendes for at sikre et gunstigt udfald). Mennesker forestiller sig, at det ikke er et vedisk ord. De hævder, det er et teknisk udtryk, der kun er anvendeligt i forbindelse med ritualer. Der findes en guddom, der kaldes Svaaha Devi, (hun er Ildgudens, Agni’s, hustru. Hun repræsenterer fordøjelsens kraft) som kan påkaldes via ordet svaaha. Men ordet svaaha betyder også: ’At ofre sakramental føde til guderne’. Så ordet har to betydninger. Dette ord, svaaha, anvendes, når sakramental føde eller andre offergaver ofres til det guddommelige i dets forskellige former og forskellige navne. Når man imidlertid anråber sine forfædre og beder dem acceptere de rituelle ofringer, anvendes ordet svadha, ikke ordet svaaha. Eftersom ordet er fyldt af kraft, æres det som en manifestation af Talens Gudinde. De ritualer, der hævdes at være uundgåelige i dagligdagen, og de man efter sigende frit kan vælge at anvende i forbindelse med helliggørelse af bestemte højtider, må alle nødvendigvis begynde med ’svaaha’. Ordet skal fremsiges samtidig med, at man nipper af det indviede vand. I det hele taget sker der ingen rituelle ofringer i den hellige ild, uden mantraerne svaaha eller svadhaa også anvendes. 2:71 Den åndeligt søgende: Hvad er det for en fordel, man får i tilgift, når man i slutningen af de vediske mantraer tilføjer disse to mantraer: svaaha eller svadhaa? 2:72 Sai Baba: Når ofringen sker, mens svaaha eller svadhaa udtales, vil Guderne eller de afdøde ånder (forfædrene), som ofringen er rettet mod, blive fornøjet. Endvidere kan ofringerne ikke nå Guderne, når de, der er velbevandrede i de vediske øvelser udfører tilbedelse af ilden med det formål at tilbyde offergaver, ikke fremsiger det foreskrevne svaaha. Svaaha og svadhaa er ord, der anråber de respektive Guddomme. De er mantraer, der vækker og varskoer det guddommelige. Rig Veda’en erklærer: ”Svaaha har to betydninger”: 1) Ofringer foretaget med fremsigelse af dette mantra. 2) Det vediske udsagn der tilkendegiver lovprisning eller forherligelse. Hvad enten man foretrækker den ene eller den anden betydning, eller dem begge, bliver Guderne fornøjet, og de vil skænke fremgang til den, der fremsiger mantraerne: svaaha eller svadhaa. 2:73 Den åndeligt søgende: At skænke fremgang til tilbederen. Hvad vil det sige? 2:74 Sai Baba: Som en konsekvens af den lovprisning der viderebringes gennem ord, der bærer præg af veda’erne, velsignes personen med forskellige fremskridtsvenlige kvaliteter og muligheder for at opnå fortræffelighed. 2:75 Den åndeligt søgende: Jeg vil gerne høre om nogle eksempler, hvor svaaha-mantraet bruges i veda’erne til at gengive dets traditionelle betydning. 2:76 Sai Baba: Kesavaaya svaaha; Praanaaya svaaha; Indraaya svaaha. (Lad dette blive fortæret på rette made. Lad disse genstande, som vi nu lægger i denne hellige ild blive fuldstændigt accepteret og fortæret, så de gennem denne ild kan nå den guddom, som den rækker ud mod – Kesava, Prana, Indra.” ). Det er nogle eksempler. I denne forbindelse betyder mantraet: ’Må det blive accepteret. Må det blive fortæret’. 2:77 Den åndeligt søgende: Hvad betyder de to ord – svaahutham og suhurtham? 2:78 Sai Baba: De betyder: ’Må ofringerne brænde godt’. Det vil sige, må de blive godt fordøjet. 2:79 Den åndeligt søgende: Swami! Her bliver jeg i tvivl. Hvad end der lægges i ilden, vil det brænde fuldstændigt, også selv om der ikke fremsiges noget mantra. Det er almindeligt kendt. Så hvad er det for en speciel proces, der sker, når svaaha fremsiges? 2:80 Sai Baba: Begrebet ’svaahutha’ angiver ikke udelukkende, at de offergaver, der lægges i ilden, brænder eller fortæres fuldstændigt. Set fra et verdsligt synspunkt er det alt, hvad der sker. Men veda’erne indrømmer, at ild har en guddommelig form og funktion ved siden af den sædvanligvis kendte form og funktion. De guddommelige former (guderne) er hinsides sansernes opfattelse. Derfor anbefaler veda’erne, at guderne tilbedes gennem ceremonier og ritualer. Ildens Gud, Agni, eller Den guddommelige Ild, har gudernes udspring og gudernes næring i sig. Ildens Gud er det guddommelige princip. Den der, gennem den hellige ild, tilbyder offergaver til guderne, bliver velsignet med guddommelige kvaliteter. Udelukkende de, der er i stand til at forstå denne kendsgerning, kan udføre dette princip. Personen der nyder, og det objekt der skænker nydelsen – disse to udgør det foranderlige univers, verden. Når disse to bliver til én, forenes de og kendes da som ’den heldige’, det vil sige ’personen der nyder’. Dette er den naturlige konklusion. Det virker ikke indlysende, at Den Ene er det objekt, der skænker nydelsen. Nå, men hvem er så personen der nyder? Det er ilden, guden Agni, der accepterer offergaven. Den allerførste guddommelige eksistens var Solen. Dens åndelige sidestykke er den livsvigtige varme i levende væsener. I sig har ilden ghee (klaret smør) og saften fra soma-planten (en plante der fremmaner Månens guddom). Offergaverne, der lægges i ilden, kaldes aahithayah - ordet betyder ’anbragt’ eller ’placeret’. Guderne foretrækker at være hinsides synets rækkevidde. Det er grunden til, at offergaverne, der lægges i ilden, også kaldes for ’det der er placeret ’ eller ’det der er anbragt’. 2:81 Den åndeligt søgende: Når agni (ilden) er inden for synets rækkevidde, hvad kaldes den så? 2:82 Sai Baba: Så kaldes den agri. Agri betyder ’først’. Den blev skabt først. Heraf navnet. Når den er hinsides synets rækkevidde, kaldes den for agni. 2:83 Den åndeligt søgende: Hvad er ordet aahuthi’s betydning? 2:84 Sai Baba: Ordet betegner ’offergaver der ofres i ilden, og som lyser og nærer som det foreskrives’. Derudover betegner ordet, at Gud inviteres til at acceptere offergaverne. Det er den specielle betydning, ordet tilkendegiver. Det rituelle udbrud, for eksempel svaaha, der udtrykkes i slutningen af de hellige hymner der anvendes i forbindelse med ofringer i ilden, fuldender blot effekten af de fremsagte mantraer. Guderne modtager udelukkende offergaver, som de er blevet inviteret til at modtage (aahuthis). Svaaha er et navn, der anvendes om Ordets Gudinde, det vediske ords guddom. Eftersom ordet angiver Den guddommelige Gnist (Atma), er navnet også svaaha. Gudinden Bhagavatham erklærer, at Den højeste Guddom både omfatter Gayathri Mantraet og svaaha. I beskrivelsen af Den højeste Guddoms 1008 navne, erklæres både svaaha og svadhaa at være hendes navne. Svaaha betyder også ’afslutningen’, ’gå til bunds’, ’slutningen’. 2:85 Den åndeligt søgende: Hvilken veda kaldes artharva? Er den også kendt under mange andre navne? 2:86 Sai Baba: Ja. Denne veda har adskillige udbredte navne – Brahma Veda, Angiro Veda, Artharvangiro Veda, Bhaishajya Veda. Skuespilforfatteren Kalidasa priste vismanden Vasishta som ’Atharva-videnens Skatkiste’. Som et resultat af at han gjorde sig fortjent til sådan en stor berømmelse, blev Vasishta indsat som kongelig lærer. Han kunne gøre fordring på at mestre alle de fire veda’er (Rig-, Yajur-, Sama- og Atharva Veda’en) og på at have bemyndigelse til at føre opsyn med rituelle ofringer og selv udføre hellige ritualer og ceremonier. 2:87 Den åndeligt søgende: Swami! Har de mantraer, der er indeholdt i Atharva Veda’en nogen specielle navne? 2:88 Sai Baba: De prises som ’siddha mantraer’. Det vil sige mantraer, der garanterer den lovede virkning. Gayathri mantraets præciderende Guddom, der er kendt som Gayathri Devi, tilbedes som den, der har Rig-, Yajur- og Sama Veda’en som fødder, Mimamsa Sastra’en (et filosofisk system der først og fremmest beskæftiger sig med fortolkning af de vediske ritualer) som det uvirksomme, stabile aspekt og Atharva Veda’en som aktivitet. 2:89 Den åndeligt søgende: Dette er temmelig kompliceret for mig. Er der ingen anden måde at forklare denne veda’s betydning på, for eksempel ved at bruge verdslige metaforer, der er lettere at fatte? 2:90 Sai Baba: Godt. Hør nu efter. Atharva Veda’en er et kæmpestort træ. Rig-, Yajur- og Sama Veda’erne er stammen og grenene. Smrithi’erne (de traditionelle love) og Purana’erne (18 åndelige tekster, der udgør en samling af ældgamle legender og overleveringer) er bladene. Den samme Sol tilbedes som Solens Herre i Yajur Veda’en som Yajuh, i Sama Veda’en som Saama, i Rig Veda’en som Oordhva og i Atharva Veda’en som Yaathu. 2:91 Den åndeligt søgende: Hvad betyder ordet Atharva? 2:92 Sai Baba: Det betyder en stabil og uberørt person. En person med en urokkelig natur. I veda’erne er Atharva også i vid udstrækning kendt som Praana-Atma (Den Højeste Bevidsthed der aktiverer de 5 vitale livsenergier) og som Prajapathi (Herskeren over alle væsener) Ligesom Praana-Atma betegnes Prajapathi også som Praana-Pathi (De livsvigtige livsenergiers hersker). Denne ’Hersker over alle væsener’ har fået æren for bedriften af at have fremskaffet ildens første væld af gnister og for at åbenbare ilden. Fra tid til anden anerkendes Rig-, Yajur- og Sama Veda’en hver især som værende den første veda. Med hensyn til, hvilken veda der er den sidste, så bliver det altid anført, at dette er Atharva Veda’en. 2:93 Den åndeligt søgende: Hvor mange former tilskrives Gud i Atharva Veda’en? 2:94 Sai Baba: Der står: ”Gud beskrives som havende to former, der kan erkendes – den fredsfyldte og den frygtelige.” 2:95 Den åndeligt søgende: Jeg tørster efter viden om dette. Kan jeg ikke få nogen eksempler? 2:96 Sai Baba: Guds Narasimha-form (én af Herren Vishnu’s 10 avatarskikkelser – halvt løve, halvt menneske), der dukkede frem fra pillen, var, set fra den trofaste hengivne Prahlada’s synspunkt, mild, fredsfyldt, smuk og velgørende. Samtidigt var formen frygtelig set fra Prahlada faders, Hiranyakasipu’s, synspunkt. Faderen, der hadede Gud af hele sit hjerte. Ja, selv naturen, manifestationen af Guds viljestyrke, har disse to aspekter – den milde og den frygtelige. Vand er en grundlæggende bestanddel til næring af alle væseners liv. Det er livsvigtigt og helbredende såvel som skæbnesvangert og dødbringende. 2:97 Den åndeligt søgende: Jeg er ked af det, men kan jeg få nogle flere eksempler? 2:98 Sai Baba: Alle levende væsener eksisterer på grund af føde. Ifølge de hellige skrifter findes der tre slags føde. Den gode og rene føde der fremmer fred og harmoni, føde der fremmer lidenskaber og følelser, aktiviteter og oplevelser, samt føde der fremmer ladhed, træghed og uvidenhed. Enhver må vælge sin føde med omhu og kontrol, og begrænse den mængde der indtages. På denne måde vil føde være helbredende medicin. Modsat, hvis føde indtages ubegrænset og uden tanke for, om den er sund eller skadelig, vil den forårsage sygdom, sorg og smerte. Føden får herved en frygtelig rolle. Dette faktum tydeliggøres i veda’erne gennem undersøgelse af sanskrit-ordet ’anna’ (føde). Ordet anna har sin egen rod. Roden er ’Ad’ og betyder ’at spise’. Anna betyder altså ’det der spises af levende væsener, og det der på samme tid spiser den person, der spiser’. Føde er både godgørende og skadelig. Vismændene Atharva og Agniras, der visualiserede denne veda’s
mantraer, erkendte både Guds og skabelsens dobbelte natur. Begge forekommer de milde
eller frygtelige alt efter iagttagerens indstilling. Men i virkeligheden og i
sin egentlige betydning er hensigten med disse mantraer, at de skal åbenbare Den
guddommelige Gnist og fremme fred og lykke for menneskeheden.
|
07-maj-2005