Sai Baba of India-Danmark-Den hellige Mand og psykiateren-Sathya Sai Baba

Home

har vi en fri vilje? - "Baba svarer"

”Hengiven: Baba! Vil Du godt fortælle os, hvordan vi kan nå dig? Jeg finder min åndelige vej, sadhana, ufrugtbar.

Sai Baba: Jeg ved, at du beskæftiger dig med mange former for askese. Jeg må fortælle dig, at jeg kun kan nås gennem hengivelse og en levevis, der gennemsyret af denne hengivelse. Berøv ikke kroppen dens elementære behov; kroppen er et helligt redskab, du har gjort dig fortjent til, og som skal bringe dig til målet. Lev et enkelt og sathwisk (afbalanceret, rent, godt) liv, spis enkel sathwisk føde, vær oprigtig i tale, tjen andre i kærlighed, vær ydmyg og tolerant, oprethold uforstyrret sindsligevægt. Ret alle dine tanker mod mig, der bor i dit hjerte.

Hengiven: Hvordan, Baba; hvordan kan vi gøre fremskridt i vor hengivelse?

Sai Baba: Der er forskellige former for hengivelse; den hengivelse, der tåbeligt græder over mig, når jeg ikke er fysisk til stede; den, der overgiver sig til mig fuldstændigt hæmningsløst; og den, der er stabil og stærk, altid knyttet til min vilje. Jeg accepterer alle disse former for hengivelse. Valget mellem den ene og den anden er ikke jeres, for Jeg hersker over jeres følelser og ændrer dem. Hvis I forsøger at gå hen, hvor Jeg ikke vil, vil Jeg standse jer; I kan ikke gøre andet end min vilje. Vær sikre på det; det er den højeste hengivelse.

Hengiven: Hvad er der så tilbage for mig at gøre?

Sai Baba: Hvad får dig til at tro, at det er så vigtigt at ”gøre” noget? Vær afbalanceret i sindet. Så vil du ikke bekymre dig om at ”gøre” eller ”ikke gøre”, om succes eller fiasko; din ligevægt vil forblive upåvirket af begge dele. Lad hukommelsens bølge, begærets storm, følelsernes ild passere uden at det påvirker din sindsligevægt. Vær blot vidne til disse ting. At forpligte sig afføder en fastholden, en indskrænken, en begrænsen. Vær villig til ingenting at være. Lad alle dualiteter stilne af i din neutralitet.

Hengiven: Ja, Baba, men når det er smerte, man må udholde?

Sai Baba: Tror du, at jeg ville stille dig over for smerte, hvis der ikke var en grund til det? Åben dit hjerte for smerten, ligesom du gør nu for glæden, for det er min vilje, skabt af mig til dit bedste. Hils den velkommen, som en udfordring. Vend dig ikke bort fra den. Lyt ikke til dit sind, for sindet er blot et andet ord for ”behov”. Sindet fremkalder behov, det manifesterede sig som denne verden, fordi det havde behov for det. Det er altsammen min plan: gennem de uopfyldte behovs smerte at drive jeg til at lytte til min stemme, som, når den høres, opløser egoet og sindet sammen med det.

Hengiven: Baba! Jeg længes inderligt efter din darshan (den velsignelse, man får ved at være i en hellig mands nærhed). Sig mig, hvor du tager hen og hvornår.

Sai Baba: Jeg ønsker, at du skal komme ud over disse kriterier og vente beredvilligt, dog med uvished. Stedfæstelse er begrænsning; lad begivenhederne udvikle sig. Vær rede til at blive ledt af mig, som det passer mig.

Hengiven: Men når vi er så mangelfulde, hvordan kan vi så leve op til disse store forventninger?

Sai Baba: Jeres utilstrækkelighed får jer til at nære behov for mig for at dæmpe jeres sinds hovmod. Det er med vilje, at disse mangler er der som redskaber til at anspore jer. Gennem dem får jeg jer til at savne mig. Følelsen af adskilthed er kun et puds, jeres sind spiller jer. I drager konklusioner; de bliver til overbevisninger, de former jeres aktiviteter og holdninger.

Hengiven: Det er hårdt at gennemgå dine prøver.

Sai Baba: Det er som at bage en kage. Jeg rører, jeg ælter, jeg støder, jer snor, jeg bager jer. Jeg drukner jer i tårer, jeg svider jer i hulken. Jeg gør jer søde og sprøde, et offer værdigt til Gud. Jeg er kommet for at reformere jer. Min plan er at omdanne jer til vellykkede åndelige aspiranter; sadhakaer. Jeg slipper jer ikke, før jeg har gjort det. Selv hvis I kommer på afveje, inden resultatet er nået, vil jeg holde fast i jer. I kan ikke slippe fra mig.

Hengiven: Du er så barmhjertig.

Sai Baba: Der er intet, jeg ikke ser, intetsteds, hvor jeg ikke kender vejen frem. Min kapacitet er ubetinget, uafhængig af alt. Jeg er totaliteten – det hele.

Hengiven: Hvordan kan vi da stræbe efter din nåde?

Sai Baba: Jeg beder ikke om den perfekte koncentration eller den fuldstændige forsagelse. Jeg beder kun om kærlighed, den kærlighed, der ser mig og tjener mig i alle væsener. Jeg beder kun om, at I vender jer til mig, når jeres sind driver jer ud i sorg eller stolthed eller misundelse. Bring til mig det, der findes i jeres sinds dybder, ligegyldigt hvor grotesk det er, hvor grusomt hærget af tvivl eller skuffelser. Jeg ved, hvordan jeg skal behandle det. Jeg vil ikke afvise jer. Jeg er jeres mor. Ligegyldigt hvor I går hen, er jeg der. Jeg kan arbejde med jer overalt.

Hengiven: Jeg skriger efter darshan; men du beder mig om at rejse hjem til en anden verdensdel.

Sai Baba: De, der tror, at jeg er denne ydre form, har langt mere behov for mig, end du har. Deres tro er mere usikker, ofte har de slet ingen. Deres forvirring opstår af vanen med at lade deres sind forlade sig på ydre betingelser og hente følelsen af tryghed i disse ydre betingelser.

Hengiven: Baba, hvor utilstrækkelig jeg end er, beder jeg dig om denne ene gunst: gør mig til dit redskab.

Sai Baba: Alle er mine redskaber. Måske tror I, jeg vælger: denne ene er god, den anden er dårligere, osv. Nej. Såvel den ene som den anden kan bruges. Min vilje er kilden til alt, som er og sker; den gennemstrømmer hver eneste ting og handling: den omfatter alt. Lad lmig til slut fortælle jer dette: Min vilje er, at I skal manifestere min vilje i jer og gennem jer.”
Citat slut.

For mig gav det utrolig megen tryghed at læse ovenstående, for det falder i tråd med, at Baba siger, at Han altid vil vejlede og beskytte os. Vi får så udfordringerne, og tror, at Han har forladt os, hvis vi opfatter dem som negative og bliver modløse. Jeg har i en periode oplevet, at alt gik så godt, så jeg på det nærmeste blev modløs, for min erfaring var, at når jeg tænkte, at nu kan det (tilværelsen) ikke blive meget bedre, så skete der altid det, at jeg følte gulvtæppet blive rykket væk under mig – for nye opgaver, nye udfordringer opstod, og man stod nærmest i et ragnarok. At jeg også i den situation kan vende mig til Ham, bede om Hans hjælp og få den – er da vidunderligt.
Så er der meget mere at spørge om?

top