|
Der er ingen i denne verden, som ved alting,
Der er heller ikke nogen, der ingenting ved.
Alle ved noget,
Det er kun Sambashiva1
Som er alvidende.
(Telugu digt)
Legemliggørelser af Kærlighed!
Budskabet i denne hellige Shivaratri2 er at sprede denne yderst lykkevarslende
dags ideal og hellighed til alle og enhver. Enheden mellem menneskene i verden
er i vore dage aftagende. Familien er plaget af adskillige problemer, også selv
om den kun har to medlemmer.
Følg Shiva3-familiens idealer
I Shivas guddommelige familie er der fire familiemedlemmer, som er Shiva selv,
hans hustru Parvati, og deres to sønner, Subrahmanya og Ganesha. Denne familie
er en ideel familie. Der er overhovedet ingen disharmoni mellem manden og
hustruen eller mellem de to brødre. Der er perfekt samklang og harmoni i deres
familie. Parvati og Shiva har opstillet et ideal for hele verden på et perfekt
og kærligt forhold mellem mand og hustru. Familien er den vigtigste funktionelle
enhed i verden. Hvis familien fungerer efter sunde retningslinier, vil verden
også fungere godt. Hvis enheden mellem familiemedlemmerne svækkes, selv den
mindste smule, vil verden blive stillet overfor følgerne af dette. Enhed giver
styrke til familiemedlemmerne. Derfor bør enhver familie stræbe efter at opnå
enhed og harmoni mellem familiemedlemmerne. Shivas familie er den ideelle
familie. Ud fra betragtningen om enhed som den mest fundamentale faktor for at
skabe fred opstiller denne familie et ideal for verden. Enhver familie bør
stræbe efter at efterligne Shiva-familiens eksempel, nyde lyksaligheden i et
kærligt forhold og sprede fred i verden. Hvis vi forstår princippet om enhed i
Shivas guddommelige familie, vil vi have fred og fremgang i hele verden. I vore
dage er det sådan, at selv om der kun er to sønner i en familie, er der
adskillige problemer imellem dem; der er ikke nogen basis for indbyrdes
forståelse mellem dem. Det samme er tilfældet mellem mand og hustru. De modsiger
og bekæmper hinanden.
Dette er ikke tilfældet, når det drejer sig om Shivas familie. Dyrene de rider
på4, de omstændigheder i hvilke de optræder, rigdommen de besidder – ja faktisk
er medlemmerne af denne guddommelige familie på ethvert område et eksempel for
hele verden. F.eks. er det dyr, Shiva rider på, set fra en verdslig synsvinkel
Nandi, tyren. Det dyr, Parvati rider på, er en løve. Det dyr, den yngste søn,
Subrahmanya, rider på, er en påfugl, hvorimod det dyr, den ældste søn, Ganesha,
rider på, er en mus. De bevæger sig omkring i hele verden på dyr, som af natur
er uforenelige med hinanden, og dog er der perfekt harmoni mellem dem. Normalt
vil en løve og en tyr være hinandens modstandere. Løven betragter tyren som et
bytte, og tyren frygter løven. Men når det drejer sig om det dyr, Shiva rider
på, tyren, og det dyr, Parvati rider på, løven, så er der perfekt harmoni og
ingen frygt.
Hvornår nærer vi frygt og bekymring? Når der er noget galt, vil der opstå frygt.
Når I ikke har gjort noget forkert, vil I ikke nære frygt. I vore dage er
mennesket offer for frygt og bekymring ved den mindste anledning, fordi det selv
gør det forkerte. Menneskets egne fejl er årsag til frygt, bekymring, rastløshed,
had og vrede. Derfor, hvis I skal kunne leve i fred og harmoni, må I stræbe
efter at fjerne jeres egne fejl.
Parvatis enestående hengivenhed
Mennesket er i sin sande natur legemliggørelsen af lyksalighed, men det er
overvældet af sorg. Hvad er grunden? Menneskets onde egenskaber er årsagen til
dets sorg. Sorgen har ikke lige pludselig sænket sig over det et eller andet
sted fra. Sorgen er reaktionen, genspejlingen og genlyden af dets egne dårlige
egenskaber. I virkeligheden vender alle jeres dårlige egenskaber tilbage til jer
i form af reaktion, genspejling og genlyd og fjerner ethvert spillerum for gode
egenskaber. Hvis nogen gør nar af jer, så opfat det på den måde, at det ikke er
den person, det kommer fra, men at det er jeres egne onde følelser, der vender
tilbage til jer i form af latterliggørelse.
Hvilke smykker pryder Shiva? I virkeligheden bærer han ikke noget af det, som vi
normalt kalder smykker. Imidlertid har han en helt speciel udsmykning, der
pryder hans legeme. Slangerne, han bærer rundt om halsen, de sammenfiltrede
lokker, halvmånen, Ganges’ kølige vand, og vibhuti’en (hellig aske; o.a.) som
han smører over hele kroppen, udgør hans udsmykning.
Herren fra Kailasa5 har manifesteret sin guddommelige form med halvmånen, der
smykker hovedet, med Ganges’ kølige vand flydende mellem de sammenfiltrede
lokker, med sit strålende øje midt i panden og den purpurfarvede hals, glimtende
som glansen fra et brombær. Han bærer slangearmbånd og et slangebælte, hele hans
krop er smurt ind i vibhuti6, hans pande er smykket med en kumkum (farvet pulver;
o.a.) prik, hans røde læber gløder af saften fra betel, diamantbesatte
guldørenringe dingler fra hans ører, og hele hans mørklødede krop gløder af
guddommelig stråleglans.
(Telugu digt).
Findes der andre end Shiva, hvis krop er så ejendommeligt udsmykket? Shiva har
iført sig denne guddommelige form for at lære verden forsagelsens livssyn7, ved
selv at være et eksempel. På trods af Shivas mærkelige særpræg var der ingen
uenighed mellem mand og hustru. Parvati udviklede ikke nogen uvilje mod eller
afsky for sin mand på grund af hans mærkelige antræk eller hans livsform.
Faktisk forgudede hun ham og fulgte ham med pligttroskab. Shiva levede som
tigger. Parvati følte heller aldrig nogen uvilje overfor sin mand på grund af
dette. Hun forlod ikke sin mand, idet hun sagde: ”Hvordan kan jeg leve et
familieliv med en sådan person?” Hun fulgte ham derimod trofast, idet hun med
glæde bøjede sig for hans ønsker. De levede begge i fred og harmoni.
Selv i Shivas fremtoning er der ting, der tilsyneladende strider imod hinanden.
Han har Ganges i sine filtrede lokker og halvmånen på sit hoved. De er symboler
på kølighed. I kontrast til dem har han ilden i det tredje øje i panden. På den
måde er der køligt vand på hans hoved og ild på hans pande. Ild og vand er
modstridende kræfter. Alligevel opretholder de en perfekt harmoni og er således
et ideal for verden. Der er ikke selv den mindste meningsforskel eller mislyd i
Shivas familie. Den demonstrerer enhed, harmoni og guddommelighed i familielivet.
Det er en fuldstændig ideel familie, som hele verden bør efterligne.
Frigør jer fra jalousi og had
Man finder ikke en sådan harmoni i familierne i vore dage. Hvis f.eks. den
yngste brors kone har nogle nye smykker på, bliver den ældste brors kone jaloux.
I stedet for at blive glad, forsvinder hendes fred og glæde. På lignende måde
finder man i adskillige dagligdags situationer interne skænderier i familien i
stedet for fred og enhed. I vore dage er bittert had fremherskende alle vegne.
Det moderne menneske er faktisk gennemsyret af had. Der er had indenfor alle
områder i verden. Selv i den samme familie er der uoverensstemmelse mellem mand
og hustru, mellem forældre og børn og mellem brødre. Shiva og Parvati inspirerer
ved deres eget eksempel hele verden til at skille sig af med had og fjendtlighed.
Men hvem lytter til en sådan lære? Hvem praktiserer den? Folk synger Guds navn
med stor hengivenhed, men er ude af stand til at efterleve det eksempel, Han
viser os. Hvad er formålet med at tilbede Gud, når I ikke følger Hans idealer?
Hvordan skulle I kunne opnå den guddommelige nåde, når I går imod Guds lære?
På grund af forkert føde og dårlige vaner opstår der en del fjendtlige følelser
i mennesket. Men I bør prøve at styre dem. I bør ikke tillade dem at manifestere
sig som had mod andre. I bør aldrig tillade følelsen af jalousi at vokse i jer.
I vore dage er alle mennesker angrebet af sygdommene jalousi og had. I
virkeligheden er hovedårsagen til alle onde egenskaber i mennesket jalousi.
Jalousi fører til vrede. Jalousi og had kan ødelægge et menneske totalt.
Mennesket kan faktisk nyde stor lykke, hvis det skiller sig af med jalousi og
had. I virkeligheden er mennesket legemliggørelsen af lyksalighed. Den er dets
iboende natur. Sorg er ikke dets natur. Mennesket er legemliggørelsen af
kærlighed, fred og lyksalighed. Hvorfor er det så plaget af sorg? Det er, fordi
det lader hånt om Guds bud. Det er reaktionen på det at gå imod den guddommelige
vilje.
Her er et lille eksempel. I ser en person, der nærmer sig, og tror, at han er
jeres fjende. Følelsen af had kan få jer til at slås med ham. Hvis I i stedet
prøver at hilse på ham, idet I siger: ”Hej broder! Hvordan har du det?”, vil han
måske svare ved at spørge: ”Hvordan har du det?” Når I viser kærlighed overfor
andre, vil de også vise kærlighed overfor jer. Hvis I derimod vender jer bort
fra en person, I møder, vil han også vende sig bort fra jer. Som handlingen, så
reaktionen. Derfor er vi nødt til at sikre os, at vores handlinger er gode. I
virkeligheden er der ingen slette mennesker i denne verden. Alle er gode. I
siger, at alle de, der modarbejder jer, er slette mennesker. Hvis I ikke har
nogen dårlige egenskaber, hvordan kan den anden person så opføre sig dårligt?
Jeres egne dårlige egenskaber reflekteres i andre. Derfor skal alle mennesker
udvikle gode følelser og god opførsel. I bør opføre jer på en sådan måde, at I
ikke går imod Guds bud. Kun da vil I have fred og tryghed i jeres tilværelse. I
kan deltage i en lang række lovsange, tilbede Gud i forskellige former og
overholde nok så mange religiøse løfter, men hvis I ikke udvikler hellige
følelser i jeres hjerter, hvad nytter det så? Mennesket bør have et følsomt
hjerte. Dets hjerte bør være fuldt af kærlighed og medfølelse. Hvis det ikke har
sådanne følelser, bliver det til en dæmon. Mennesket er blevet skænket evnen til
medfølelse. Det er derfor, det siges at have et hjerte. Et ideelt menneske er et
menneske, der har et medfølende hjerte.
Højtideligholdelsen af Shivaratri gennemstrømmet af fred og lyksalighed.
Legemliggørelser af kærlighed!
Når I er blevet skænket et så helligt og medfølende hjerte, hvorfor skulle I da
føle sorg? Alle jeres sorger og bekymringer er reaktionen, genspejlingen og
genlyden af jeres indre følelser. I læser avisen tidligt om morgenen. I læser
nyheder, der indeholder vold, drab, uro, had, jalousi, vrede osv. Alle disse
nyheder bringer jer i en meget ulykkelig sindstilstand. I skal have et fredeligt
sind, når I står ud af sengen efter en god nats søvn. Lige fra morgenstunden bør
I opleve fred og lykke. I har måske sorger og problemer, men de er kun
forbipasserende skyer, der kommer og går. De bør egentlig ikke genere jer. Det
er kun, når I tager dem til hjertet og klynger jer til dem, at I lider. Hvis I
ignorerer dem, vil de ikke genere jer.
I modtager en konvolut, som er adresseret til jer. Normalt vil der være en
afsenderadresse og en modtageradresse på enhver konvolut. Uden disse adresser
vil konvolutten havne på kontoret for døde breve. Mennesket bør derfor lægge
mærke til begge adresser, det vil sige afsender og modtager. Først skal I spørge:
”Hvor kommer jeg fra?” Når I undersøger dette spørgsmål, vil I opdage, at jeres
kilde er Gud. Når I forstår denne sandhed, vil I altid nære ædle følelser. Jeres
afsenderadresse er det Guddommelige, og jeres modtageradresse er menneskelighed.
Hvis I husker disse to, vil I blive sande mennesker. Følg dette ideal og adlyd
Guds bud. Blandt alle levende væsener i skabelsen er det kun mennesker, der er
blevet givet det privilegium at forædle deres liv ved at følge de idealer, som
Gud har vist dem. Ydermere er det kun i Indien, at sådanne ædle idéer
overleveres fra en generation til den næste. På trods af alle disse idealer, som
er blevet vist jer, er I ikke i stand til at leve i fred, da I ikke følger dem.
Der er ni former for hengivenhed overfor Gud, som er givet mennesket i
skrifterne. Disse er: At lytte (til Guds stemme, høre om Gud; o.a.), at synge
til Guds ære, at huske på og kontemplere på Gud, at tjene Gud ved at tjene
menneskeheden, at hilse ærbødigt, at tilbede, at yde tjeneste, at føle venskab
med Gud, at overgive selvet. Følg i det mindste én form for hengivenhed med rene
følelser. Uanset hvilken form for hengivenhed I følger, er de indre følelser
eller bevæggrunden for hengivenheden meget vigtig. Jeres indre følelser skal
altid være rene. Af alle de ni former for hengivenhed er det at føle venskab den
vigtigste. Det er kun, når I udvikler denne følelse af venskab overfor Gud, at I
kan nå det sidste stadie, som er at overgive selvet. For at opnå dette, skal I
have et rent hjerte fuldt af kærlighed og hengivenhed. I skal nære ren og
uselvisk kærlighed over for alle og enhver. En sådan kærlighed gælder ikke kun
den ene vej. I vore dage er man parat til at modtage kærlighed fra alle
mennesker, men tøver med at dele sin kærlighed med andre. Fremgangsmåden bør
være at give og at modtage. Kærlighed avler kærlighed. I skal også være parate
til at dele jeres kærlighed med andre. Kærlighed er Guds gave.
I bør hæve jer til et sådant niveau at I, uanset hvad Gud måtte give jer,
accepterer det helhjertet. Til tider giver Gud jer en bitter pille ligesom lægen.
Det er til jeres eget bedste. Lad os antage, at I har mavesår. Kirurgen åbner
jeres mave med en kniv og fjerner såret. Når han nu skærer i jeres mave med en
kniv, får det jer så til at tro, at han hader jer? Nej, nej. Det er kun i jeres
egen interesse, at han udfører operationen. På tilsvarende måde udsætter Gud jer
også somme tider for nogle vanskeligheder. Dette er også kun i jeres egen
interesse, kun til jeres eget bedste. Både glæde og sorg er Guds gaver. Der er
ingen, der kender motivet bag Guds handlinger.
Udfør alle handlinger i enhedens ånd. Lev jeres liv på en sådan måde, at det
nærer enhedens princip. I går morges deltog I i lovsang. Hvor blev de dog sunget
blidt, melodiøst og lyksaligt! Hvad var årsagen? Årsagen var, at alle deltog i
en ånd af enhed. Drengene fra Prasanthi Nilayam, specielt de tre drenge,
Prasanth, Kavi Kumar’s søn og Ravi Kumar sang lovsangene med perfekt melodi,
modulation og rytme. Drengen, der spillede på fløjten, gav dem god støtte. De
sang i enhed og gav umådelig megen glæde til de hengivne. Hvor kan man ellers
opleve en sådan glæde og lykke? Hvor kan man se en sådan enhed?
I vore dage vil I, hvor I end går hen, høre en masse larm i anledning af, at det
er Shivaratri. Men Shivaratri i Prasanthi Nilayam er ladet med en uforlignelig
fred og lyksalighed, som man ikke finder noget andet sted. Enhver aktivitet, der
foregår i Prasanthi Nilayam, er guddommelig og i fuldkommen fred og harmoni. Den
er præget af hengivenhed og kærlighed. Gud er kærlighed, og kærlighed er Gud.
Det er kun gennem kærlighed, at I kan nå Gud. Derfor bør I alle blive
legemliggørelser af kærlighed. Udvikl enhed og lev jeres liv i perfekt harmoni,
hvor I end er. Ikke kun her, men hvor I end tager hen, bør I fremme enhed. Giv
aldrig plads for had. Kun da kan I kalde jer selv de ægte hengivne fra Prasanthi
Nilayam. Selv når I møder jeres fjende, hils da på ham med kærlighed. Han vil
automatisk svare med kærlighed. Hvis I ingen kærlighed har til det andet
menneske, vil han heller ikke elske jer. Verden er fuld af reaktion, genspejling
og genlyd. I er selv ansvarlige for alt godt eller skidt. Skyd ikke skylden på
andre. Hvis I er ophidsede og urolige, findes årsagen til dette inden i jer
selv. Det er ikke andre mennesker, der er ansvarlige for det. I virkeligheden er
det jeres egne mangler og fejl, der genspejles i form af jeres uro og
bekymringer.
Shivaratri tilkendegiver enhed og guddommelighed
Lev et lykkeligt liv og oplev lyksalighed. Følg idealerne opstillet af den
guddommelige familie Shiva, Parvati, Subrahmanya og Ganesha. Tilbed dem. I kan
tilbede et billede som Gud, men ikke Gud som et billede. Derfor bør I tilbede
Shivas familie ved at følge dens eksempel. Denne hellige Shivaratris budskab er,
at alle bør leve i enhed og harmoni. Brødrene i en familie bør ikke hade
hinanden; de skal være forenede som pandava’erne8. Det var kun gennem deres
enhed, at pandava’erne kunne opnå Herren Krishna’s9 kærlighed. Alt kan opnås
gennem enhed. Tag f.eks. håndens fem fingre. Vi kan udføre en hvilken som helst
opgave, når blot de fem fingre arbejder sammen. Kaurava’erne8 var ét hundrede
mand, men de var ikke forenede i en god sags tjeneste. Hvordan blev deres skæbne
til sidst? Ligeledes var Vali og Sugriva10 brødre. På grund af nogle
stridigheder udviklede de had til hinanden og led under det. Vi bør opretholde
enhed under alle omstændigheder og derigennem overvinde alle forhindringer og
vanskeligheder. Hovedformålet med at fejre Shivaratri er at fremelske enhed. I
bør aldrig bruge hårde ord. Tal altid sødt og blidt.
Kære studerende – drenge og piger og hengivne!
I er alle samlede her med et rent hjerte på denne lykkevarslende Shivaratri dag.
Enhver hengiven bør altid holde sit hjerte rent, uanset hvor han er. Med et rent
og helligt hjerte kan I udføre hellige opgaver. Når beholderen er ren, bør
indholdet også være rent. I bør ikke hælde gift i et kar, der er lavet af guld.
Opbevar rene ting i et rent kar. Hold jeres hjerte så rent som guld og fyld det
med sødmefyldt kærlighed.
I er Sri Sathya Sai Universitetets studerende. I er Sais studerende. Sai
forventer ikke at få noget af jer. Uddannelsen på dette universitet er
fuldstændig gratis. Hvad I end behøver, det sørger jeg for, at I får gratis.
Finder man en sådan uddannelsesinstitution nogen andre steder i verden? I vore
dage ser man folk reservere pladser i uddannelsesinstitutioner, endog før deres
barn er blevet født. De betaler en stor sum penge til skolen på forhånd for at
reservere en plads i første klasse. Men man kan ikke reservere noget på forhånd
i Prasanthi Nilayam. Den eneste reservation på forhånd er de høje idealer, som
dette universitet bibringer de studerende. Uanset hvor I tager hen, skal I leve
op til de idealer, I har lært, og opfylde uddannelsens formål.
Shivaratri tilkendegiver, at menneskeheden er én universel familie. I er
medlemmer af denne universelle familie. Begræns jer ikke til jeres egen
individuelle familie. Guddommeligheden manifesterer sig i enheden mellem disse
to. For at nå guddommelighed er enhed absolut nødvendig. Denne enhed er ægte
satsang11, som jeg talte om i går. Hav satsang.
Sai studerende kendes på deres tale og opførsel
Legemliggørelser af kærlighed!
Kærlighed er min egenskab. Udvikl kærlighed mere og mere og forøg denne
guddommelige egenskab. Jeg forsøger ikke at få noget fra nogen. Lev i kærlighed.
Del jeres kærlighed med alle. Lad kærlighed være jeres ideal. Når I lever et liv
fyldt med kærlighed, vil jeres liv blive rent og helligt. Alle de programmer,
der gennemføres i Prasanthi Nilayam, er fulde af fred og renhed. Skønt tusinder
af mennesker er samlede her, er der fuldstændig stille. Der er end ikke en baby,
der græder. Ingen nyser eller hoster. Hele området er fyldt med stilhed, fred og
ro. Hvis I ikke er i stand til at opnå fred på et så guddommeligt sted, hvor
skulle I så kunne opnå fred? Prasanthi Nilayam er idealet for hele verden hvad
angår moralske, etiske og åndelige værdier. Derfor bør I hente fred i Prasanthi
Nilayam.
Tal aldrig hårdt til nogen. Adskillige mennesker i dag betegner sig selv som
hengivne, men kommer på afveje. Dette er ikke et tegn på hengivenhed. Faktisk
strider deres opførsel stik imod begrebet hengivenhed. De tænker ét, siger noget
andet og gør noget helt tredje. Dette er karakteristisk for en ondsindet person.
Det er derfor, det siges: Manasyanyath, vachasyanyath, karmanyanyath duratmanam
(De, hvis tanker, ord og handlinger er i uoverensstemmelse med hinanden, er onde).
Deres ydre væremåde stemmer slet ikke overens med deres indre. I bør ikke være
sammen med sådanne mennesker. I stedet bør I være sammen med mennesker, der
lever op til princippet: Manasyekam, vachasyekam, karmanyekam mahatmanam (De,
der opretholder perfekt harmoni mellem tanke, ord og handling, er ædle mennesker).
At praktisere er yderst vigtigt. Hvis din handlemåde ikke stemmer overens med
din tale og dine tanker, er du overhovedet ikke en hengiven; du er den værste
synder.
Studerende!
I er studerende på dette storslåede universitet. Hvor I end tager hen, skal I
kunne kendes som studerende fra Prasanthi Nilayam på jeres blide tale og ædle
opførsel. Der er adskillige tidligere studerende fra dette universitet, der bor
i fremmede lande som Amerika, Japan, Tyskland osv. De anerkendes stadig i disse
lande som studerende fra Sri Sathya Sai Universitet. De gør universitetet ære. I
behøver ikke at give noget til Sai. Lev jeres liv med høj moral og god opførsel.
Det er det eneste, jeg ønsker. Det er det eneste, der giver mig glæde. Det er
ikke kun de studerende, men også de hengivne, der skal have en god opførsel. De
skal føle, at de er medlemmer af Shivas og Parvatis universelle familie.
Parvati repræsenterer kroppen, hvorimod Shiva repræsenterer hjertet.
Menneskelighed er produktet af enheden mellem kroppen og hjertet. Kroppen
repræsenterer verdslighed, hvorimod Atma, som bor i kroppen, repræsenterer den
indre ånd. Enheden mellem verdslighed og den indre ånd er menneskelighed. På
trods af en så hellig fødsel som det at blive født som menneske glemmer
mennesket sine ædle idealer. Det at være født som menneske er Guds gave. Derfor
bør der ikke være den mindste antydning af ego i jer. Hvor der er ego, dér er
der fare. Skil jer af med jeres ego12 og udvikl ren og uselvisk kærlighed til
alle og enhver. Der er intet i denne verden, som ikke kan opnås med kærlighed.
(Sai Baba sang to lovsange: ”Prema mudita manase kaho …” og ”Hey Shiva Shankar
namami Shankar…”, som hele forsamlingen gentog med stor, hengiven inderlighed.
Sai Baba afsluttede sin guddommelige tale med velsignelser til hele
menneskeheden i anledning af denne lykkevarslende Shivaratri.)
Jeg slutter min tale med den velsignelse, at de guddommelige vibrationer fra
dagens namasankirtan (synge Guds navn; o.a.) må sprede sig til hele verden og
fremelske gode egenskaber, god opførsel og gode vaner hos alle mennesker i
verden.
Fra Sai Babas guddommelige tale i Sai Kulwant Hall, Prasanthi Nilayam den 2.
marts 2003.
Kilde: Sanathana Sarathi, april 2003
Oversætter: ksm, Lektør: hfk
top
Noter:
1) Sambashiva: Shiva sammen med sin gemalinde, den guddommelige moder. Shiva er
den godgørende og barmhjertige Gud; er tillige tilintetgørelsesaspektet i den
hinduistiske treenighed Brahma-Vishnu-Shiva, der ses som aspekter af den Ene
Ophøjede Virkelighed. Brahma og Visnu er hhv. skabelses- og
opretholdelsesaspektet.
2) Shivaratri: Helligholdes hver måned natten før nymåne. Månen anses for at
være guddommen for sindet, og månens aftagen symboliserer sindets gradvise
udfasning. Månen har denne nat blot én nat tilbage, før den bliver ikke-eksisterende,
uden indflydelse på, hvad der rører sig i sindet.
3) Shiva: se note 1.
4) I den hinduistiske mytologi er de forskellige gudeskikkelser forskellige
aspekter af den Ene Guddommelige Virkelighed. Hver gudeskikkelse er udstyret med
en række genstande, bl.a. et ridedyr, som alle har ganske bestemte symbolske
betydninger, som tjener til at belære os om nogle bestemte kvaliteter. Shivas
ridedyr er Nandi, som var en stor tilbeder af Shiva. Han antog en tyrs form,
fordi hans menneskelige krop ikke ville være stærk nok til at bære hans
ekstatiske hengivelse.
5) Kailasa: Et helligt bjerg i Himalaya, som anses for at være Shivas bolig.
6) Vibhuti: Hellig aske fremstillet af kogødning. Bliver, ofret til Gud,
benyttet til helbredelse af sygdomme, såvel fysiske som mentale, følelsesmæssige
og åndelige. Symbol på den ultimative virkelighed, som er tilbage, når egoets
urenheder er brændt bort af oplysningens ild, og kroppen er brændt til aske.
Symbolet på ikke-tilknytning. Sai Baba materialiserer ofte vibhuti til sine
hengivne.
7) I Indien er det ikke ualmindeligt, at folk forsager en materiel levevis og
søger ud i skovene for helt at hellige sig deres åndelige udvikling. Her lever
de i streng askese uden nogen form for bekvemmeligheder, ofte kun iført et
lændeklæde, med kroppen smurt ind i vibhuti, håret filtret og skaffer sig deres
få fornødenheder ved at tigge. Dette er baggrunden for det ejendommelige
udseende, Shiva tillægges i hinduismen. Det er naturligvis ikke Sai Babas mening,
at vi skal tage disse skikke op. For os skal det symbolisere ikke-tilknytning
til verdslige værdier, forstået på den måde, at vi skal udføre alle vores
handlinger for Gud uden ønsket om at få frugten af disse handlinger. Dette vil
hjælpe os til at frigøre os.
8) Pandava'erne og kaurava'erne: De onde kaurava'er havde tilranet sig
kongedømmet fra de gode pandavaer, som med Krishnas hjælp i et voldsomt slag
tilintetgjorde kauravaerne. Hele fejden er skildret i det store drama
Mahabharata.
9) Krishna: Den ottende Avatar (en inkarnation af den Guddommelige Bevidsthed på
jorden) af Vishnu (se note 1).
10) Sugriva: Broder til Vali, som i jalousi udviklede et glødende had til
Sugriva. Sugriva knyttede venskab med Rama, som lovede at hjælpe ham og
tilintetgøre Vali, fordi denne udelukkende forlod sig på sin materielle styrke
og ignorerede den kraft, der kan vindes gennem retsindighed og hengivelse til
Gud. Sugriva overvandt ved dette løfte al sin angst for Vali og erkendte, at
denne i virkeligheden var hans velgører som den indirekte årsag til, at han
opnåede Ramas venskab. Vali erkendte på sit dødsleje sine fejl, overvandt al
følelse af dualitet og skelnen og opnåede bevidstheden om den Guddommelige Enhed
i alt. (Ram Katha Rasavahini vol. II, kapitlet An Ally Accepted, s. 77-105.)
11) Satsang: Samvær med godhjertede, gudfrygtige og vise mennesker.
12) Ahamkara: Jeg-bevidstheden, egoet; selviskhed, indbildskhed, stolthed.
’Aham’ betyder ’jeg’, som er Atmas form; når dette jeg glemmer sin identitet som
den guddommelige Atma og identificerer sig med en krop, bliver det til ’ahamkara’,
ego.
top |