Indisk møllegigant til Danmark

Indisk møllegigant til Danmark

L&T Infotech: Et indisk IT-firma i Virum

Hvad laver et indisk firma i Virum?
Dansk Handel & Service taler med Business Development Manager Sarbajit Deb fra L&T Infotech om samarbejdet med Rambøll Informatik, offshoring til Indien og fremtiden for indisk IT

L&T Infotech er ét af kun tre indiske IT-firmaer i Danmark. Hvorfor er I her?

Vi finder derhen, hvor vi med fordel kan sælge vores ydelser. Og det kan vi til danske firmaer. Danske forbrugere efterspørger i stigende grad IT-løsninger, der ikke alene er effektive og omkostningseffektive - de skal også leveres hurtigt. Her kommer L&T ind i billedet. Ved at tilbyde et dansk kontaktpunkt og samtidig få løst en del af udviklingsopgaverne hurtigt i Indien, så kan vi hjælpe de danske virksomheder til at opfylde netop disse forbrugerkrav.

En del af baggrunden ligger naturligvis også i L&T’s danske historie. Firmaet Larsen & Toubro Ltd. blev stiftet i 1930’erne af to danskere, der var i Indien for F.L. Smidt. I dag er firmaet ejet af indiske finansielle institutioner og aktionærer. Den danske forbindelse er opretholdt. Larsen & Toubro Ltd.’s kontor i Mumbai huser det danske konsulat, og de to danske ophavsmænd har modtaget både indiske og danske hædersbevisninger.

Hvordan samarbejder L&T Infotech med Rambøll Informatik?

Vores samarbejde udspringer af et joint venture indenfor engineering i Chennai i Indien. Da jeg kom til Danmark i 2000, så jeg det som naturligt at udvide samarbejdet til IT området. Derfor sidder jeg som nordisk salgschef i dag hos Rambøll Informatik i Virum, hvor vi har et fast og tæt samarbejde. Kunderne kommer ind både via Rambøll og via os. Input fra L&T til store projekter med en stram tidsramme giver Rambøll mulighed for at levere ydelser, der er langt mere konkurrencedygtige, end hvis Rambøll stod alene.

Når vi står med en konkret opgave, så flyttes en del af den ud til L&T i Indien. Ofte bringer vi en indisk projektleder til Danmark i opgaveperioden, hvis vi mangler særlig software-ekspertise. Tilsvarende tilknytter vi ofte projektledelse og analysekapacitet fra Rambøll Informatik. Så er det den danske ledelse, der sikrer koordineringen med projektteamet, der arbejder i Indien. Det handler om at bringe opgaveløsningen tæt på kunden og om hele tiden at have den nødvendige ekspertise her i Danmark.

Kunden har en garanti for, at vi sammensætter løsningen af en given opgave optimalt med input fra Danmark og Indien samt fra L&T og Rambøll. Ind imellem har kunden egne ønsker til sammensætningen. Ofte overlader kunden denne vurdering til os og ved bare, at der leveres ét samlet produkt i Danmark.

Hvad får kunderne ud af samarbejdet mellem Rambøll Informatik og L&T Infotech?

De får løst deres IT-opgaver markant hurtigere og mere omkostningseffektivt. Udviklingen af IT-løsninger kan foregå ’around the clock’. Programmering kan foregå døgnet rundt, når udviklingsopgaverne løses i henholdsvis Danmark, Indien og USA. Det kombineres med fordelene ved at have en projektleder i Danmark og danske kvalitetsmål for opgaven.

L&T’s ekspertise indenfor f.eks. store SAP-implementeringer har givet Rambøll mulighed for at byde på opgavetyper, som firmaet ikke ville kunne klare alene.

L&T’s helt store fordel ved at samarbejde med Rambøll er, at kunderne kan kommunikere på dansk. Det kan andre indiske firmaer ikke tilbyde.

Hvorfor har I valgt at samarbejde så tæt med et dansk firma. Kunne I ikke komme ind på det danske marked uden deres hjælp?

Som indisk virksomhed kan man vælge at etablere sig selv eller opkøbe et dansk firma. Ved opkøb kan man risikere, at de medarbejdere og den ekspertise, man var ude efter i det danske firma, forsvinder. Ved at samarbejde med Rambøll som to selvstændige firmaer, så bevarer vi de fordele, som Rambøll har i kraft af sine medarbejdere, sit gode omdømme og kundernes tillid.

Kommer der flere indiske virksomheder til Danmark?

Det er jeg sikker på. Drivkraften er ikke de danske IT-firmaer, som vi samarbejder med, men de danske forbrugere. De stiller stadigt højere krav til IT-løsninger. Når de f.eks. betaler deres regninger elektronisk, så skal det bare fungere og være sikkert.

Da jeg kom til Danmark for fire år siden, fokuserede danske virksomheder på de mange billige, indiske arbejdere. I dag er der fokus på de mange indiske virksomheder, der udfører projekter på et højt teknologisk niveau. Indiske virksomheder er på et højere niveau, hvad angår software-processer, fordi vi er baseret på amerikanske systemer. Det har ikke alle danske virksomheder kapacitet eller ressourcer til.

Jeg tror, at de indiske virksomheder, der i fremtiden vil etablere sig i Danmark, vil blive mere lokale. De vil i højere grad hyre danske medarbejdere. Især vil vi efterspørge danske medarbejdere på analyse-siden.

Betyder samarbejdet med indiske IT-virksomheder ikke tab af arbejdspladser i Danmark?

Indenfor IT tror jeg på et scenarie, der er til alles fordel. Rambøll Informatik har i hvert fald ikke nedlagt arbejdspladser ved at lægge opgaver ud til L&T i Indien. Tværtimod har samarbejdet tilført ekstra kapacitet og øget omsætningsmulighederne.

Danske virksomheder presses af deres kunder til at se ud i verden for at kunne sammensætte billige og gode IT-løsninger. Det er svært at opfylde kundernes strenge krav ved at løse hele opgaven i Danmark. Modellen med at lægge produktion ud til lavtlønslande har været kendt i industrien i mange år. Nu er turen kommet til IT-området– både for IT-firmaer og andre firmaer, der har brug for en IT-løsning.

Det er ikke overraskende, at danske eksporterende virksomheder, der skal konkurrere med f.eks. amerikanske firmaer, er nødt til at leve op til internationale IT-standarder. Det har overrasket mig, at også hjemmemarkeds-baserede danske virksomheder efterspørger samarbejde med udenlandske firmaer for at øge deres konkurrenceevne.

Det øgede samarbejde med indiske virksomheder vil betyde, at en del udviklingsopgaver udføres af indere. Men efterspørgslen efter specialiserede funktioner på et meget højt niveau i Danmark vil øges, f.eks. indenfor analyse, design og management. Der er så mange job i Danmark og Vesten, som lavtlønslande slet ikke kan forestille sig at udføre.

Hvad er fremtiden for den indiske IT-sektor – kan den holde den høje vækstrate?

Den indiske IT-industri arbejder sig op i værdikæden. Det betyder bl.a., at lønningerne stiger. Der er vækst både i indisk ejede virksomheder og i udenlandske, f.eks. amerikanske virksomheder som IBM, der etablerer indiske selskaber.

Nøglen til den fortsatte vækst ligger i uddannelsen af indisk arbejdskraft. Det er svært at komme på universitetet i Indien. Derfor findes der mange dårligt uddannede udbydere på markedet. De indiske myndigheder og IT-firmaer stiller meget høje krav til de ansatte. Som udenlandsk virksomhed er det vigtigt at kunne skelne mellem de forskellige universiteter og uddannelser. Ikke alle er lige gode, og det er ikke altid bedst at gå efter den allerbilligste arbejdskraft.

Alle taler om Bangalore som Indiens Silicon Valley. Mit ønske for fremtiden er, at der kommer fokus på andre dele af Indien også. Jeg vil råde danske virksomheder til at se på de mange andre byer, som Delhi, Chennai og Mumbai, der også har højtuddannet arbejdskraft. Her er medarbejderne ofte billigere og meget dedikerede.

Fakta om Larsen og Toubro
Larsen og Toubro er Indiens største ingeniørvirksomhed med 25.000 medarbejdere.
Firmaet blev grundlagt i 1938 af danskerne Henning Holck-Larsen og Søren Toubro og har hovedsæde i Mumbai
Siden 1950’erne har firmaet været indisk ejet.
L&T Infotech er et selvstændigt datterselskab af Larsen og Toubro og har over 2000 medarbejdere.

------------------------------------------------------------------

Efter at danske vindmølleproducenter i årevis har eksporteret til Indien, etablerer Indiens største vindmølleproducent sig nu i Danmark.

Den indiske vindmølleproducent Suzlon Energy Ltd. har valgt Danmark som base for sin internationale ekspansion.
Koncernen er verdens 10. største og Asiens hurtigst voksende vindmølleproducent, og den har valgt at placere sit internationale hovedkvarter i Danmark, fordi Danmark har den største koncentration af knowhow inden for vindenergi.

Suzlon Energy A/S får til huse i Århus og skal fungere som holdingselskab for alle koncernens aktiviteter uden for Indien. I øjeblikket drejer det sig om selskaber i Kina, Australien og USA, men selskabet forventer, at flere vil komme til i EU og resten af verden.

Koncernen er siden sin grundlæggelse for 10 år siden blevet den største aktør på det indiske hjemmemarked og er først for nylig begyndt at eksportere: Senest har Suzlon opstillet en vindmøllepark i Minnesota, USA.

Møllerne produceres i Indien, mens en del af produktudviklingen sker i datterselskaber i Holland og Tyskland. Suzlon vil således hverken producere eller produktudvikle møller i Danmark, og der oprettes ikke et salgsselskab for det danske marked. Ikke desto mindre kommer Suzlon til at gå danske vindmølleproducenter som Vestas og Bonus Energy i bedene på flere måder.

Strandhugst i Danmark
Holdingselskabet søger i øjeblikket med en stort opsat annoncekampagne ca. 15 økonomiske, tekniske og administrative medarbejdere til at etablere og styre de internationale aktiviteter, og en del af dem skal formentlig hentes hos danske vindmølleproducenter og deres underleverandører.

Strandhugsten er allerede begyndt. Suzlon Energy A/S' adm. direktør, Per Hornung Pedersen, var indtil for nylig koncernøkonomidirektør i NEG Micon.

»Vore medarbejdere behøver ikke nødvendigvis alle at komme fra vindmølleindustrien Der er også masser af knowhow at hente i f.eks. Risø og projektudviklingsfirmaer. Under alle omstændigheder er placeringen her en bekræftelse på, at Danmark er førende i vindmølleteknologi,« siger Per Hornung Pedersen.

Dertil kommer, at Suzlan nu bliver en konkurrent til de danske og øvrige mølleproducenter i hele verden - undtagen på ét felt: Offshore-møllerne.

»Vi koncentrerer os om møller på land, for offshore-møllerne er stadig på det eksperimentelle stadium. Vores vision er at blive verdens femtestørste producent i løbet af de næste fem år,« siger Girish Tanti, der er en af hovedaktionærerne i Suzlon.

En af verdens førende analytikere inden for vindenergi, Per Krogsgaard fra BTM Consult, finder det indiske initiativ meget spændende.

»Det er intelligent gjort, for Europa er den vigtigste region for udvikling og salg af vindmøller, og gennem årene har tyngden i knowhow inden for vindenergi samlet sig her. Risø er et elegant sted for en vindmøllefabrikant at være i nærheden af,« siger Per Krogsgaard.

Af PETER F. GAMMELBY

http://www.jp.dk/erhverv/artikel:aid=2599618/

Hindustan Ambassador Indien-England og retur?

Af: Thorkil Sevelsted

"Bilens udseende har været uændret i snart 50 år. Tiden må være inde til at arbejde på en ny version".

Det siger David Darrell, indehaver af Merlin Garages i Wales til Hindustran Times.

I to har år David Darell importeret Hindustran Ambassador til Storbritannien og salget går strygende. Hindustran Ambassador er baseret på den oprindelige Morris Oxford. Den var Indiens første bil og fremstilles i Vestbengalen den dag i dag. Den har fået en mere moderne motor, og servostyring er kommet til, men i sin opbygning er Amby, som den kærligt kaldes, tro mod originalen.

Men nu vil David Darrell fremstille en cabriolet-udgave, som har tror kan blive meget populær i Storbritannien. Han forudser, at der kan blive skabt et par hundrede nye arbejdspladser i Wales med at konvertere Amby´er til kaleche-udgaver.

Det indgår også i hans plan at reeksportere biler til Indien. På grund af klimaet vil der dog ikke være efterspørgsel på en ren kaleche-udgave, da inderne vil sidde i skygge i en air-conditioneret bil, men en udgave med A/C og hardtop kunne der måske være muligheder i.

Mere om Ambassador kan læses her: www.hmambassador.com

http://www.bilbasen.dk/nyheder/bilnyheder/show_article.asp?id=2916

Gode TV-nyheder i Indien

Alle former for elektronisk kommunikation er i disse år i kraftig vækst i Indien. Således ses en voldsom vækst på det indiske marked for produkter relateret til fjernsynsunderholdning. Den hastige vækst i den indiske Tv-branche skyldes kombinationen af en hastigt voksende købekraft og et nyligt liberaliseret marked for TV.

Indtil midten af 1990’erne bestod indisk fjernsyn af en monopoliseret statskanal. Siden liberaliseringen er antallet af kanaler vokset eksplosivt og det samme gælder antallet af seere og ikke mindst antallet af hjem med fjernsyn.

Det indiske marked er i høj grad rettet mod satellit- og kabel-tv og en række af de tekniske løsninger, der er knyttet hertil. Allerede i dag ligger Indien sammen med USA, Kina og Brasilien som et af Verdens absolut største og mest interessante markeder for TV. Væksten for Indisk betalingsfjernsyn præsterer således enorme vækstrater og forventningen er at omsætningen der i 1995 var 3 milliarder USD i 200vil være vokset til 18,3 milliarder USD. Denne størrelse og vækst kombineret med en øget købekraft giver store muligheder på det indiske marked.

Tilsyneladende springer Indien direkte ind i den moderne Tv-verden med satellit- og kabel-tv, betalingskanaler og programpakker. Denne udvikling ses især i storbyerne, hvor betalings-tv allerede i dag udgør 60%-80% af det samlede antal modtagere. Kombineret med den høje vækst i hjem med TV betyder dette en stor vækst i kabelforbindelser og receivers. Således er det i Chennai blevet nødvendigt med receivers for at modtage fjernsyn og i Delhi er hele byen ved at blive koblet op med fiberoptiske kommunikationskabler. Denne udvikling kan forventes at fortsætte i landets øvrige metropoler og senere i de mindre vigtige centre.

Samtidig med den infrastrukturelle udbygning af det indiske net for betalingsfjernsyn vokser også mulighederne for programudbydere og her er ikke mindst den bedre stillede del af befolkningen interesseret i at betale for løsninger hvor valgte programpakker leveres som lovet og uden konstante ændringer.

Den velstillede kundegruppe er i det hele taget interessant for danske virksomheder idet de i høj grad er bevidste om kvalitet og funktionalitet. Denne kundegruppe investerer således også i TV- og audioudstyr af høj funktionel og designmæssig kvalitet. Ofte vil dette udstyr være en eksponeret del af velstillede inderes bohave, idet det er højstatus at have en fuldt udstyret stue med europæisk elektronik af højeste karat.

For yderligere information om mulighederne i den indiske Tv-sektor kan Det Danske Handelskontor i Bangalore kontaktes på e-mail dtcblg@vsnl.com eller tlf. (+91) 80 2227 7174/75.

http://www.eksportraadet.dk/view.asp?ID=6696

Google åbner udviklingscenter i Indien
Af Mads Ølholm - Alt om DATA

Google, der ellers er godt placert i Californien har planer om at åbne et udviklingscenter i Indien.

Det vil i givet fald blive Googles første udviklingscenter, som ikke er placeret i USA.

Ifølge Google håber man i første omgang at hyre omkrin
Google, der ellers er godt placert i Californien har planer om at åbne et udviklingscenter i Indien.

Det vil i givet fald blive Googles første udviklingscenter, som ikke er placeret i USA.

Ifølge Google håber man i første omgang at hyre omkring 100 udviklere. Det er ikke lønningerne i USA, der er grund til, at man vil åbne udviklingscentret i Indien, men problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft i USA.

Google ville ligeså gerne ansætte udviklingerne i hovedkvarteret i Mountain View, men dels er der problemer med at skaffe lokal arbejdskraft og dels er det heller ikke helt enkelt at skaffe arbejdstilladelser til udenlandsk arbejdskraft.

Google regner med at skulle bruge det første års tid til oplæring af de nye udviklere, s de kan blive helt fortrolige med den softwareplatform, Google anvender.

Google har 21 kontorer spredt over hele verdenen, men udviklingen foregår i Mountain View og Santa monica i Californien og i New York.

Indien satser på biotek

Indiske medicinalfirmaer har markeret sig som fremragende kopister og er på vej mod et internationalt gennembrud i biotek.
Indiske medicinalfirmaer har markeret sig som fremragende kopister og er på vej mod et internationalt gennembrud i biotek. Indien har en kombination af lave omkostninger, høj teknologi og stor faglighed, siger Hans Henrik Raith, der er formand for de danske kopiproducenters brancheforening. De indiske medicinalfirmaer slog igennem ved at knække patenterne på dyre lægemidler og sidder nu på en betydelig del af markedet for generisk medicin. Men inderne satser i stigende grad på forskning i nye lægemidler, hvor bl.a. genteknologi er en af de ydelser, som biotekselskaberne kan tilbyde til konkurrencedygtige priser.

Journalist: Kim Hundevadt

Kilde: Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi side 1,9

HK raser over IT-studietur
Af Andreas Krog

Fagforeningen HK er faret i flint over at Danmarks Eksportråd og den Danske Ambassade i Indien arrangerer en studietur, der skal vise danske virksomhederne mulighederne ved at bruge IT-arbejdskraft i Indien. HK finder det forargeligt med et sådant o
Fagforeningen HK er faret i flint over at Danmarks Eksportråd og den Danske Ambassade i Indien arrangerer en studietur, der skal vise danske virksomhederne mulighederne ved at bruge IT-arbejdskraft i Indien. HK finder det forargeligt med et sådant officielt dansk tiltag i lyset af den store IT-arbejdsløshed herhjemme i øjeblikket.
»Vi har ret høj ledighed på IT-området herhjemme, det er den ene ting, den anden ting er, at jeg synes det virker lidt kritisabelt, at man bruger ressourcer fra den danske ambassade til at flytte arbejdspladser ud, når situationen er som den er,« siger formand for HK-Service, Karin Retvig til P3-nyhederne.

På studieturen, der er planlagt til februar næste år, skal en række danske virksomhedsledere blandt andet besøge den indiske storby Bangalore, der er en af verdens største IT-metropoler. Her arbejder mere end 30.000 højtuddannede indere med at løse IT-opgaver, som outsources fra USA og Europa.

Danmarks Eksportråds repræsentant i Bangalore, eksportstipendiat Jakob Andersen, tøver ikke med at betegne det som rådets "forbandede pligt", at informere danske virksomheder om mulighederne i Indien.

De danske virksomheders konkurrenter i andre vestlige lande benytter nemlig outsourcing af IT-ydelser til Indien i stor stil, og de danske virksomheder er derfor nødt til også at få øjnene op for mulighederne i verdens største demokrati, hvis de skal kunne klarer sig i konkurrencen.

outsourcing-virksomheder i Indien

It-fagforeningen WashTech mener at kunne dokumentere at Microsoft har hyret to outsourcing-virksomheder i Indien til at udvikle centrale dele af den kommende Windows-generation Longhorn.
It-fagforeningen WashTech mener at kunne dokumentere at Microsoft har hyret to outsourcing-virksomheder i Indien til at udvikle centrale dele af den kommende Windows-generation Longhorn. Et af dokumenterne omhandler en kontrakt med indiske Infosys Technologies om flere Longhorn-relaterede projekter.

WashTech hævder desuden, at Microsoft beskæftiger hele 2.000 medarbejdere i Indien – og ikke 1.000, som selskabet selv har oplyst.

»It-industrien og fortalere for offshore-outsourcing har argumenteret med, at den næste teknologiske generation altid vil blive udviklet af amerikanske ansatte, mens mindre krævende rutine-arbejde vil blive sendt til andre lande. Men disse dokumenter viser, at amerikanske ansatte befinder sig i direkte konkurrence med indiske firmaer om arbejde med den næste teknologi-generation, som oprindelig blev udviklet i USA,« fremfører WashTech i en udtalelse.

Microsoft-talsmand Stacy Drake afviser at nøglekomponenter i Longhorn skal udvikles af tredjeparts-selskaber.

»Udviklingen af vores kerneteknologi, vores intellektuelle ejendom, bliver udført af Microsoft-ansatte,« siger Drake.

Hun understreger desuden, at den centrale del af udviklingsarbejdet stadig foregår i USA.

Microsoft bekræfter dog at selskabet har indgået aftaler med indiske underleverandører, men vil ikke afsløre detaljer om specifikke projekter.

http://1klik.dk/shownews.php?id=32531